Fortælling fra Hauk
Til min søn Samuel Hauk (Venligst udlånt af Frederik Sylvest)
(Note: Dette er en måde at se på hvordan man spiller/jæger hekse, den er ikke at tolke som en regelbog.)
Denne bog er nu din, værn om dens viden og brug den som et våben lige som jeg har gjort.
Du er ikke bare min lærling, men også min yngste søn. Jeg ved det sidstnævnte måske ikke har fyldt så meget i den tid vi har haft sammen, men jeg håber du forstår. Jeg tiltror nu Nirahams sikkerhed til dig, jeg ved at du vil skabe en lysere fremtid for verden. Bered dig med mod og glem ikke eden du svor for længe siden:
"Jeg er klingen der bekriger det onde
Lad min fornuft være min følgesvend
Lad min visdom være min fakkel i det uvise mørke
Lad min respekt være den rækkende hånd til folket jeg tjener
Lad mit overblik være min støtte i kaos stunder
Lad mit mod være mit våben imod de dunkle magter"
Jeg er stolt af dig.. min dreng
- Mattheus
Mørket
Historierne om Mørkets skabelse er mange, forvirrende og til tider meget komplekse. Mange påstår, at Mørket altid har eksisteret i verden, som en modpol til lyset. Andre mener at Mørket blev født ind i verden som et lille frø, der langsomt begyndte at spire i takt med, at menneskene begyndte at tilbede det og snylte på dens magt. Kirkerne siger, at Fanabina trak Rallen ud fra det store mørke, da hun skabte Sortelverne i tidernes morgen, som et angreb på hendes søster Sissianas skabninger, Elverne. Men hvor var mørket kommet fra?
Hvorvidt historierne er sande eller ej, er i og for sig underordnet. Der er blot én ting som er sikkert, hvad angår kraften, der gemmer sig for lyset: Det lever af frygten fra dødelige. Mørkets kraft stiger, i takt med menneskets stigende frygt for de dunkle magter, der lever i skyggerne. Nogle folk er blevet så bange for denne kraft, at de decideret tilbeder og snylter på Mørket, for ikke at ende i fordærv. Men Mørket er her ikke for at hjælpe verden. Det eneste, Mørket og dets mange tjenere har i sinde, er at bade verden i død og kaos. Mærk dig dette og glem det aldrig. Værn om dig selv når Mørket truer, og bær dit mod som dit våben.
Til læseren af denne bog
Denne bog er ikke lystlæsning. Det er ikke et eventyr om prinsen, der finder sin eneste sande kærlighed eller om helten, der redder verden. Denne bog er min journal, min gave til Niraham i kampen imod det onde. Så hvis du ikke har i sinde at bruge denne bog i lysets tjeneste, læg da bogen fra dig. Men er dit hjerte rent og dine tanker gode, læs da blot videre.
Hvad er en Heksejæger?
En Heksejæger er en person, som har viet sit liv til at bortmane, uddrive, bekæmpe og binde mørkets væsner. Heksejægeren tjener lyset og viger ikke fra sin pligt i kampen mod mørket og dets onde magi.
Ikke alle og enhver kan gå ind i dette fag og komme ud igen i et stykke. For at kunne blive heksejæger, skal man være af den rette støbning. Det kræver først og fremmest at man har et uigennemtrængeligt mod og ikke stopper for noget. Mod er det vigtigste redskab imod mørket, og med modigt hjerte står du meget stærkere over for dets tjenere. Mørket næres af frygten og menneskets svagheder. Derfor er det af den yderste vigtighed, at man aldrig bukker under for angsten. Livet som en heksejæger er hårdt og svært, og du vil blive bange og skælve. Men som en heksejæger er man nødt til at trække vejret dybt, ikke gå i panik og holde hovedet koldt, for at kunne overvinde Mørket.
En kommende heksejæger skal desuden havde gode intentioner og vise respekt overfor sin mester, og ydmyghed og engagement overfor sin opgave; at beskytte Niraham fra de onde magter. Oplæringen som heksejæger starter fra ca. 10-års alderen, for at mesteren kan forme sin elev fra et tidligt stadie. Oplæringen tager mindst 7 år – den tid det tager opnå et absolut minimum af den fornødne viden om, hvad der venter ham/hende.
En heksejæger har ikke blot ansvar for sig selv, men i højeste grad ansvar for andre. Det er derfor vigtigt at have fokus og ikke bringe folk i fare. Derfor er der mange heksejægere der lever et ensomt liv uden hverken kone eller børn. Dette er udelukkende for at holde disse mennesker i sikkerhed for mørkets tjenere. Som sagt er det ikke et krav at en heksejæger afgiver familie, dog bør den pågældende broder grundigt overveje de konsekvenser og mulige fare en familie kan medføre. Er det for familiens skyld, eller for din egen?
I sin kamp mod Mørket er en heksejæger ikke kun afhængig af sit mod og sin viden, men også af et arsenal af vigtige remedier:
1. Journalen
Den mest møjsommelige og tidskrævende del af heksejægervirket, men også den vigtigste og mest værdifulde, er indsamling af viden. Men intet hoved kan rumme al viden, og det er derfor vigtigt at du præserverer den viden du indsamler i en journal. Journalen er der, hvor du nedskriver alle informationer du indsamler om de hekse du efterforsker, både så du kan huske, holde styr på dem, og så de informationer du har indsamlet ikke går tabt, hvis du selv skulle komme af dage. Med din efterladte journal kan en kollega fortsætte hvor du slap, frem for at måtte starte forfra.
Journalen er også der hvor du nedskriver dine tanker, idéer og erfaringer, så du kan huske dem, og give dem videre til dine egne lærlinge. Journalen bør også rumme beskrivelser af dine sejre, til opmuntring og inspiration, og af dine fejltagelser og nederlag, så du og dine lærlinge kan lære af dem og ikke gentage dem.
2. Kappen
Udover den åbenlyse praktiske værdi i at have en varm kappe til at beskytte dig mod kulden, har heksejægerens kappe en særlig betydning. Det fortælles, at vor ordens grundlæggere alle bar en fattig mands kappe for at minde dem om ydmyghed og deres ansvar for at tjene menigmand uden tanke for profit. For at huske på dette bærer alle ordnens brødre den særlige kappe med skulderslaget, fremstillet i grove materialer for at mindes os om grundlæggernes eksempel. Denne kappe gør det også nemmere for ordensbrødre at kende hinanden uden at skille sig ud fra jævne folk.
Mange ordensbrødre bruger også deres kappe som våben. De indfatter sølv- eller jernlodder i syningen langs kanten, så kappeskøderne kan bruges som kædevåben, hvis man ikke har anden bevæbning ved hånden. Nogle heksejægere markerer indersiden af kappen med beskyttende runer eller symboler, eller monterer kappen med talismaner eller tilsvarende objekter, der beskytter mod heksemagi.
Jeg har gennem mit virke undladt at forstærke min kappe med magi, dels det er bekosteligt og omstændeligt, og dels fordi jeg har lagt vægt på at udøve mit fag med mit intellekt, mit mod og min viljestyrke, uden at forlade mig på magiske hjælpemidler. Sølv- og jernlodderne droppede jeg fordi de var for dyre, for tunge og for meget i vejen, i forhold til hvor ofte jeg havde brug for dem.
3. Rønnestaven
Heksejægere af vores orden er vandringsmænd. Derfor er det naturligt at vi alle bærer en vandrestav, der dels er nyttig i ujævnt terræn, dels kan bruges som et våben med længere rækkevidde end et sværd, om nødvendigt. Heksejægerens stav er lavet af rønnetræ, fordi rønnetræet er de vejfarendes træ, og det siges, at rønnetræet beskytter vandringsmænd mod at fare vild. Derudover har rønnetræ apotropaiske kræfter, i form af en brændende effekt overfor mørkets væsner. Rønnetræer kan således afskrække hekse og lignende mørkefolk, hvorfor de ofte plantes nær ved byporte eller ensomme huse i øde egne.
Rønnetræ har også den særlige egenskab at kunne vokse frem på andre træer. Jævne folk tillægger på baggrund heraf rønnesorten magiske egenskaber, men, medlemmer af vor orden har fundet ud af, at sådanne stiklinger skyldes rønnefrø i fugleekskrementer, som er blevet efterladt i huller og revner i andre træer. Disse såkaldte "flyverøn" er særligt potente overfor mørkets væsner, hvis du kan finde en stikling der er stor nok til at forarbejde en vandrestav af.
Nogle heksejægere ynder at udstyre deres rønnestav med en sølvklinge i toppen, så staven kan bruges som spyd. Sølvklingen kan monteres i en dølle (en udhulning) i toppen af staven som en såkaldt spuns, der dog skal være godt tilpasset for at sidde ordentligt fast. Klingen kan også monteres med en skydemekanisme, så den trækkes ned i staven, når den ikke er i brug, og så skydes frem med en fjederknap eller skubbesplit. Dette kan dog være en indviklet mekanisme at indbygge, der ikke altid er pålidelig, og tillige kan svække staven ved at udhule den. Af samme grunde har jeg aldrig selv benyttet en sølvklinge i min rønnestav.
Jeg må advare på det kraftigste mod at udstyre din stav med en permanent sølvklinge, dels fordi den så vil afsløre dit erhverv, og dels fordi sølv er eftertragtet af landevejsrøvere og andet tyvepak, og derfor altid bør bæres skjult.
Det sidste der skal siges om rønne er at helt friske rønneskud kan bruges i miksturer mod hekse.
Det skal dog understreges, at de mangfoldige rønnebær ikke arver rønnetræets apotropaiske egenskaber, og tværtimod er stærkt giftige for mennesker. Flere heksejægere har sågar fundet eksempler på at heksene selv bruger rønnebær i deres brygge og ritualer.
4. Sølvklinge
Sølv har ligesom rønnesorten en brændende effekt på mørkets væsner, og virker tillige rensende på ikke blot den magi, brygge og gifte hekse fremstiller, men på mange slags af Mørkets tjenere, især varulve og vampyrer. Det er derfor vigtigt for heksejægeren altid at bære en eller anden form for sølvklinge eller spid på sig. Mange af Mørkets tjenere frygter sølvets rensende kraft, og vil sky alene synet af en blank sølvklinge.
Fordi sølv ikke er lige så stærkt som stål, vil jeg ikke anbefale et sværd smedet af sølv; det vil være for skrøbeligt overfor stålvåben. Men kortere klinger, øksehoveder, spidshakker, eller sværdklinger af stål belagt med sølv kan være effektive våben. Jeg har altid selv båret en daggert med sølvklinge, og den har været et uvurderligt våben, der har reddet mit liv mange gange.
5. Sølvkæden
En heksejæger bør altid bære en eller flere kæder af sølv på sig. Mange af Mørkets tjenere kan være svære at slå ihjel på konventionel vis, og må ofte fikseres inden deres ondskab kan uddrives eller stedes permanent til hvile. En kæde kan derfor bruges til at binde mørkets tjenere, til man finder en mere permanent løsning på problemet. Da mange hekse og lignende mørkevæsner ofte er fysisk stærkere end almindelige dødelige, kan almindelige reb og kæder dog være utilstrækkelige. Her kommer sølvets apotropiske kræfter igen til nytte, fordi det vil være svært for heksen at bryde en kæde der svækker og smerter ham eller hende.
Oplæringen
- En lærlings rejse
En heksejægers lærling skal ikke bare være en tilfældig bondedreng der ikke ved hvad der er højre eller venstre. Lærlingen skal eje de 5 grundværdier for at møde de krav der forlanges af ham når hans lærlinge tid begynder: Mod, Viden, Overblik, Fornuft, Respekt. Har han ikke dem er det ikke sikkert hvor længe han vil kunne stå distancen. En heksejæger lærling er endvidere underlagt et kodeks bestående af 9 punkter, disse punkter skabt som et regelsæt for at opretholde kontrol og for at give den kommende lærling et indblik i hvad der forventes fra hans mester. Det er samtidig en god ide vis lærlingen kan læse og skrive. Ellers vil lærlingetiden være noget af en prøvelse for den pågældende heksejæger. De 9 punkter er som følger:
Lærlingens Kodeks:
1. Respekter din mester og gør som han siger
2. Enhver praksis der indeholder sort magi eller benyttelsen af rall er bandlyst
3. Gå aldrig uden dine remedier
4. En heksejæger skelner ikke mellem racer, dette bør hans lærling ej heller gøre
5. Udvis ikke blot respekt og ydmyghed overfor din mester, men også overfor de mennesker der er omkring dig.
6. Der er forskel på at være modig og dumdristig. Tænk dig om og lad være med at løbe med hovedet først
7. Spørg endelig en gang for meget end en gang for lidt, men lad vær med at stille dumme spørgsmål, dem har ingen glæde af
8. Brok er ikke konstruktivt og er derfor overflødig. Livet som heksejæger er ikke en dans på roser og vær lykkelig for at du har dit liv i behold.
9. Magisk færdigheder, med særlig fokus på det arkaniske, er ikke tilladt med mindre din mester siger andet. Det at være en heksejæger er et håndværk, ikke trolddom.
Det står heksejægeren ved magt at fratage lærlingen hans plads vis dette vurderes. Det er samtidig også muligt for den pågældende heksejæger at bortkaste lærlingen hvis kodeksets punkter bliver brudt gentagende gange, med undtagelse af punkt nummer 2.
I forhold til pensum er der ikke nogle fast liste over hvad en heksejæger skal lære sin lærling. Måderne at lære dette fag på er lige så forskellige som de heksejægere der udøver det. Dog vil jeg gerne i denne sammenhæng nedfæste syv emner som jeg mener er obligatoriske for en kommende heksejæger at arbejde med i sin lærlinge tid:
1. De 5 grundværdier for en heksejæger: Mod, Viden, Overblik, Fornuft, Respekt
2. Viden om hekse: De forskellige typer og definitioner
3. De 6 grene
4. Mørket og dets kræfter
5. Viden om andre mørkevæsner i Niraham
6. Kompetence i remedier imod mørket: salt, sølv, rønne osv.
7. Krop og sin
Når den kommende lærling bliver optaget hos en heksejæger er det lærlingens første pligt at anskaffe sig en rønnestav. Lærlingen skal selv finde og udskære denne stav for derved at give den et personligt præg. Hver her opmærksom på at flyverøn har bedst potentiale som heksejæger stav, se evt. mere om flyverøn i det forhenværende kapitel. Lærlingen har også til opgave at skaffe sig en notesbog hurtigst muligt. Det er menneskeligt at fejle og glemme ting, derfor har vi en bog hvor vi kan skrive vores erfaringer og viden ned så vi husker dem. Selve kappen og sølvklingen har ikke den store betydning for en heksejæger lærling ej heller sølvkæden. Dog er sølvkæden et visuelt kendetegn for en heksejæger og kan derfor diskuteres som et vigtigt redskab.
Det er vigtigt for heksejægeren, der skal oplære lærlingen, at holde for øje at lektionerne ikke blot vil være teoretisk fokuseret, men at de samtidig også indeholder praktiske elementer. Derfor er lærlingen nødsaget til at spenderer rigtig meget tid sammen med den pågældende heksejæger og tage med ham på hans mange rejser rundt omkring i Niraham for dermed at kunne få en bedre forståelse for hvilke kvaliteter og kompetencer en heksejæger bør havde.
Til sidst er der blot at sige om dette emne, at både lærlingen og heksejægeren skal være sammen i meget lang tid. Denne tid bør ikke være en tid badet i mistillid og had, men en tid hvor både heksejægeren og lærlingen tager ved lære af hinanden og hvor disse to personer danner et gensidigt samarbejde og venskab. Sammen er vi stærkere og en heksejæger har brug for alt den hjælp der kan opsamles.
Hvordan bekæmper vi mørket?
1. En vigtig lektie skal lyde, at dit sind er det vigtigste våben imod mørkets tjenere. Mørket ånder for angsten og den rædsel som dødelige føler over for det. Det er derfor utroligt vigtigt at forberede sit sind, når man står overfor mørket. Fokusér derfor altid på din vejrtrækning og sørg for at den er rolig og langsom. Et godt råd kan være at fløjte, hvis dette er dig muligt. En rask og glad melodi kan hjælpe frygten på afstand og dermed mindske chancen for at tabe hovedet – bogstavelig talt. Og husk altid på, at dit liv er mindre værd, end den bonde du er i gang med at rede fra den visse død. Du gør det du gør for folket. Har du først indset dette, vil mørket have svært ved at påvirke dig.
2. "Uden mad og drikke dur helten ikke". Dette citat er så sandt og fornuftigt, som det er gammelt og velkendt. Men når man er imod mørkets magter, kan det have sine fordele at holde igen med brødet og vinen. Faste giver et klart sind, som vil gøre det nemmere for os at stå overfor mørket, når det gælder. Derfor kan det være en god idé kun at spise sparsomt, inden arbejdet kalder. Lidt er bedre end ingenting, og du skulle nødigt besvime, når det er mest kritisk.
3. Mange mennesker vender sig til Magiens Cirkel eller De Sande Guders præster for hjælp, når mørkets kræfter er på spil. Men det kan være en både dyr og langvarig vej at gå. En heksejæger besidder ikke magiens magt eller gudernes kraft i samme omfang, men det vi har, kan også gøre en betydelig forskel i kampen imod mørket. Kombinationen af salt og jern har vist sig uhyre effektiv mod hekse og andre væsner, som lever i det dunkle. Kombinationen kan både bruges til at skade og binde mørkets væsner. Samtidig har rønnetræ, som vore vandrestave er lavet af, en særlig virkning på hekse. Derudover bruger vi sølv, som er et meget stærkt våben mod både hekse og andre tjenere af det dystre og okkulte. En god sølvklinge kan skade selv de stærkeste bæster fra mørket, så en sølvkniv eller -sværd er en god ting at have i sit bælte, og gerne begge dele, hvis man vil være sikker.
4. Sølvkæden er måske Heksejægerens lettest genkendelige mest symbol ladede våben. Dette redskab kan bruges til at binde en heks og er derfor et utroligt vigtigt våben imod mørket. Dens effekt er dog ikke så stor imod stærkere væsner som dæmoner. Visse svagere dæmoner kan dog muligvis holdes i skak med en god kæde af meget rent sølv.
5. Når alt kommer til alt er det heksejægeren selv, der skal gøre arbejdet. Hans sølvkæde er ligegyldig, hvis han ikke kan kaste den. Hans sværd er ligegyldigt, hvis ikke han ved, hvordan man bruger det. Derfor er det utroligt vigtigt, at heksejægeren i alle henseender er i sin bedste form. Hans krop skal være stærk, hans sind klart og hans sjæl ren. Hans fornuft, mod og viden må være lige så skarpe og holdbare, som hans øvrige redskaber. Vi må alle lære her i livet, og det gør vi både af vore succeser og nederlag. En god heksejæger husker dette og har det med sig på sin færd.
Hvad er en heks?
I Niraham er hekse dødelige personer, der gennem et indvielsesritual har opnået en pagt med et skyggevæsen fra et andet plan, og kan få dette væsen til at udføre gerninger for sig, oftest i form af forbandelser. Hekse har som sådan ingen organisation, bortset fra mester/lærling-forholdet, men det sker, at der dannes sammenslutninger mellem heksene, oftest mellem en mester og alle dennes lærlinge. Disse sammenslutninger dannes for det meste kun på steder, hvor heksene gennem deres fælles kræfter kan få mere magt, og hvor der ikke er stor chance for at blive pågrebet og henrettet af kirken.
En heks er derfor en person, som har lavet en pagt med en skyggedæmon og lader den dele sin krop og sjæl. De er utroligt farlige og onde, og deres mørke magi bruges til at volde skade på andre, som heksen ser som en trussel. De er store fjender af både Gudernes kirker og Magiens Cirkel.
Pagten
For at en person kan blive heks, skal denne finde en anden heks, der kan indvie ham/hende, eller finde ritualet i en bog eller anden form for skriftlig overlevering. Derefter skal aspiranten gennemgå et ritual, hvor et skyggevæsen bliver bundet til ham/hende, og derefter vil han/hende starte sin læretid hos en mester, der så vil lære den nyindviede heks om urtebrygge og skyggevæsnernes natur.
Selve pagten med skyggevæsnet består i, at hekseaspiranten lader skyggevæsnet tage bolig i sin krop til evig tid og heksen kan til gengæld bruge skyggevæsnet som sin tjener og til at udføre forbandelser. Skyggevæsnet opsluger derefter heksens normale skygge, og følger ham eller hende overalt. Skyggevæsnet kan ikke tjene heksen fysisk (madlavning, tøjvask osv.), da det ikke har et fysisk legeme, men det kan hjælpe med mentale og intellektuelle emner, som for eksempel at skræmme fjender, tyde skrifttegn, oversættelse tekster osv.) Mægtige hekse er også i stand til at sende deres skyggevæsen ud for at indhente informationer og for eksempel spionere, men dette er en sjælden egenskab.
Hekselænken Når en heks giver sin sjæl til en skygge, sker det gennem et frygteligt ritual, der skaber en såkaldt hekselænke. Hekselænken er det åndelige bånd, der knytter heksen til skyggen. Når det først er etableret, er det umuligt at bryde igen. Ingen heks er så vidt vides nogensinde blevet løsnet fra sin lænke, heller ikke ved døden.
Hekselænke-ritualet kan udføres af en anden heks eller ud fra en bog med en nøjagtig beskrivelse af ritualet. Det er langt og meget farligt, og det skal foregå om natten. Der tegnes en cirkel på jorden, og rundt om cirklen skrives skyggens navn, samt navnet på den person, som skal bindes med hekselænken.
Ritualet kræver et offer, der skal tiltrække skyggens opmærksomhed. Offergaven placeres i cirklen sammen med den kommende heks. Herefter bliver en rite læst op, enten af den heks som hjælper med at skabe lænken, eller det som står beskrevet i ritualet. Herefter snitter den kommende heks begge sine håndled på tværs med en kniv, og vender sårene ned mod jorden. På den måde ofrer aspiranten sit blod og livskraft til skyggen, og gør sine håndled klar til at blive bundet med hekselænken.
Hvis den kommende heks efterfølgende er i stand til det, sværger denne højlydt sin evige troskab og sin sjæl til skyggen 9 gange. Hvis ritualet lykkes, vil alle tiltrukne skygger herefter samle sig om den udøvende, og alle i nærheden vil mærke en kraftig tilstedeværelse. Aspirantens sjæl bliver revet ud af dennes krop, hvilket er meget brutalt og smertefuldt, og tilsvarende foregår under stor tumult og højlydt råben og skrigen. Når sjælen er ekstraheret, tager skyggen bolig i aspirantens legeme, hvilket formodes at ske gennem de åbne sår i håndleddene. Hvis ritualet er succesfuldt, vil sårene være vokset sammen, når ritualet er slut, dog ofte efterladende sig grimme ar, som kendetegn for hekselænken. Se mere om disse ar i afsnittet: "Hvordan man tester en heks".
Det gamle ordsprog "Hver by har sin heks" bruges rundt omkring i verden og er så sandt, som det er sagt. Hekse er både ens og samtidig utrolig forskellige. Jeg vil i det følgende præsentere forskellige typer af hekse og forskellige aspekter af hekse. Dog skal det siges, at de fleste af disse typer alle har det til fælles, at de deler skyggepagten som fællesnævner bortset fra de to første kategorier.
Normale hekse:
De falskt anklagede: Hekseri er kontroversielt og frygtet i næsten alle mindre landsbysamfund. Som følge heraf kan anklager være et magtfuldt redskab i konflikter, der ellers ikke har det mindste med hekseri at gøre. Kan man overbevise flertallet om, at en person er skyldig i hekseri, kan det sætte vedkommende under gevaldigt pres. Konsekvenserne kan være altødelæggende for personens liv, familie og status i lokalsamfundet.
Simple mennesker kan ofte være for forblændet af deres frygt til se og tænke klart, og Heksejægeren kan i mange tilfælde være den eneste med tilstrækkelig indsigt og erfaring til at kende forskel på ægte heks og en uskyldig under falsk anklage. Det er derfor vigtigt, at Heksejægeren er lige så ihærdig i kampen for at få frikendt uskyldige under falsk anklage, som for at få stoppet de ægte hekse.
Kloge Koner: I de fleste landsbyer findes en, oftest ældre, kvinde, med stor visdom og kundskab, især inden for urtebryggeri og helbredende drikke. Det er vigtigt for Heksejægeren at skelne mellem en egentlig heks, der er allieret med mørkets kræfter, og disse kloge koner, som, på grund af deres for menigmand ofte mystiske og uforståelige kundskaber, ofte kan blive ofre for falske anklager om hekseri.
Kloge koner kan være stærke allierede i kampen mod mørket. Man ser dem meget i mindre landsbyer, hvor de tjener som læge, rådgiver eller sjælesørger for folk. Deres erhverv er et vigtigt og godt et af slagsen som tjener folket. Hvis disse uskyldige og nyttige kvinder bliver mødt med anklagende øjne fra mistænkelige blikke, skal vi være beredte på at stå ved deres side og snakke deres sag, hvis det er nødvendigt.
Mørke Hekse: Farlige og samvittighedsløse individer, der sjældent giver megen tanke til konsekvenserne af deres handlinger og andres ve og vel. De vil gøre alt for at opnå mørk magi og bruge mørkets kræfter til deres onde mål. Nogle hekse bruger disse evner til at skygge sig selv fra verden, mens andre bruger skyggernes gave til at sprede ondskab og rædsel på Niraham. Der findes legender om mægtige hekse, hvis kraft og styrke var så stor, at hele byer og kongeriger led under deres tyranni.
Skind hekse:
Hekse der fokusere intensivt på naturens kræfter kan udvikle evnen kaldet ”skindskift”. Denne specielle evne omhandler heksens magiske kraft til at bevidst forvandle sig til forskellige dyr. Formen(ene) som heksen antager er baseret på de dyrearter der befinder sig i de lande de oprindeligt stammer fra hvilket kan skifte meget alt efter hvilken skin heks man er oppe imod. Skin hekse kan også risikere at tilegne sig dyre lignende mutationer i form af knurhår, bestialske øjne eller haler i alle mulige afskygninger. Der er dog kun observeret skind hekse inden for naturmagiens praksis og er derfor ikke en heksetype man ser i andre heksespecialer. Skindskifts evnen har også en anden hage, nemlig at dette gør skind hekse utrolig svære at opspore, da de kan skjule sig i deres forskellige dyriske skikkelser. Klaner som Ravneøjeklanen har specialiseret sig i en bestemt dyreform nemlig Ravne og er en af de største klaner hvor medlemmerne er skind hekse. Skindhekse holder som regel til i tætte skove som Vinterskoven samt skove der grænser op til Morkuveria. Dog er skindhekse ikke et sjældent syn i mange andre riger i Niraham, det vil bare give mest mening at disse valgte steder ville være ideelle for dem.
Mænader
Disse kvindelige hekse er kendt for deres snedige og adrætte natur. De befærder sig udelukket i mørke og er utrolig kyndige i forsvindingens kunst. Mænader bære ikke sko og er som regel udstyret med to krumme daggerter samt flere små knive en øjet ser. De er heksenes ubestridte snigmordere og operer efter et bestemt kodeks der er skjult for menig folk og til tider også andre hekse der ikke er optaget i deres cirkel. Mænader er ikke de mest sofistikeret heksetyper og har stor gavn af at bosætte sig under jorden, hvor deres tunneler fungere både som hurtige genveje og som kirkegård for deres uheldige ofre.
Deres underjordiske tilværelse har samtidig den effekt, at deres nattesyn er så veludviklet at de ser lige så godt om natten, som vi ser om dagen, hvilket er en af grundende til at de ikke viser sig i de lyse timer. Det er uvist hvorfor denne hekse kategori kun består af kvinder, men det lader i denne sammenhæng til, at mange af deres ofre har været mænd. Mænader bliver også kaldt "Ørkenhekse" fordi de som regel befinder sig i varme områder som Zikkah Ørkenen og Zarabash. De er samtidig også blevet opserveret i Bang Tei nær Drageøerne.
Ualmindelige heksetyper:
Hvide hekse:
I kontrast til de mørke hekse findes der de hvide hekse. Denne type af trolddomskyndige er uhyre sjældne da de er folk som har været i kontakt med en skygge og har været mørke hekse tidligere i deres liv. Med hjælp fra kompetente gejstlige og omfattende uddrivelses ritualer, har disse hekse formået at destruere eller undslippe skyggens greb om dem. Dog vil den skyggelænke som skyggen dannet ved foreningen som regel stadig være i takt hvilket gør at denne heks stadig har adgang til mørket, men ikke er under indflydelse af skyggen. Grunden til at disse hekse bliver omtalt som ”hvide” er fordi mange af disse individer ønsker forløsning for det de har gjort og derfor bekæmper mørkets magter ved brugen af deres egene mørke egenskaber. Dette er selvfølgelig positivt, men jeg ville ikke stole fuldt på disse mennesker. En gang heks, altid heks og dette er jeg ikke ene om. Disse hekse gemmer sig som regel lige så meget for omverden som de mørke hekse og giver sig sjældent til kende for andre end deres egne. Individer som disse har også tilnavnet ”heksebane” i nogle kulturer og har nogle skjulte ordner i Niraham, dog er deres placeringer og kaldenavne ukendte for mange.
Lamia-hekse (vildhekse)
Lamia-hekse kaldes også vildhekse, fordi de oftest lever i øde, fjerne egne, afskåret fra civilisationen og menneskelig kontakt. De er asociale og bestialske, og lever af at drikke blod fra andre levende væsner, men skal ikke af den grund forveksles med vampyrer eller andre udøde. Da menneskeblod er et særligt potent måltid for en Lamia-heks, kan de være tilbøjelige til at opsøge civilisationen for at jage, men de kommer herudover sjældent i kontakt med mennesker. Det gør dog ikke deres eksistens mindre farlig eller skadelig for Niraham, for en magtfuld Lamia-heks kan forvolde megen skade i ødemarken, gennem sit åndelige virke og sin indflydelse på naturen.
Lamia-heksenes isolation giver dem en meget tæt og stærkt bånd til deres skygge, på same måde som en eremit-munk kan have en stærkere åndelig forbindelse til sin guddom, end gejstlige der lever som en del af det øvrige samfund. Den stærke forbindelse kan sætte meget markant præg på heksen udseende: Jo længere tid heksen er isoleret, jo mere vil dens fysiske fremtræden forandre den sig. Heksen kan udvikle dæmoniske træk som sorte øjne, hugtænder, dæmoniske horn, unaturlig kropsbehåring, bleg, grå, vortet eller skællet hud, kløer, hale og meget andet. En heks kan have mange forskellige mutationer, men de opstår gradvist og langsomt, og deres fremvækst er ikke en behagelig oplevelse for den besatte. En heks, der er i dybere kontakt med sin skygge, kan kendes på om han/hun har sorte øjne. Længere i processen vil der samtidig dannes skæl langs rygraden.
Som isolationen og mutationerne skrider frem, bliver heksens mentale tilstand også mere bestialsk og den oprindelige menneskelige personlighed vil vige for Skyggen. Det er muligt for en Lamia-heks at blive det vi kalder "tam", hvilket vil sige at mutationerne fortager lige så stille og heksen vender tilbage til sin oprindelige skikkelse. Dette tager dog tid og kræver at heksen bliver holdt under skarp kontrol, forhindres i at interagere med sin Skygge og bruge sine mørke kræfter, samt så vidt muligt fastholdes i rene og helligede omgivelser og muligvis udsættes for eksorcisme og rensende ritualer fra en præst.
Lamia-heksenes dæmoniske mutationer og store kundskaber inden for blodmagi, trællemagi og knoglemagi, gør dem til en af de farligste heksetyper der findes i Niraham, men deres farligste egenskab er dog den irrationelle, instinktdrevne adfærd, deres dyriske levevis medfører. Vildhekse er svære at bekæmpe, fordi de er mindre menneskelige og mere uforudsigelige end de fleste andre typer hekse, og derfor skal tilgås med streng varsomhed og forberedelse på det uventede.
Sumphekse:
Denne type heks lever, til forskel fra andre hekse, i vand og har det som deres hjem. De kan minde lidt om vildhekse, men deres mutationer er mere gennemgribende og ensartede. De har gennemgået en s forvandling, at de har meget lidt til fælles med deres menneskelige side. Sumphekse har mistet så meget af deres menneskelighed, at de sjældent kan tale, og i stedet for almindelige hænder har de store, krogede kløer, som de bruger til at gribe godt fat i deres ofre og trække dem ned i dybet.
De holder til i moser, søer og sumpe, hvor vandet er ferskt og derfor ikke indeholder salt, og venter på at nysgerrige eller dumdristige mennesker skal begive sig ud i vandet, hvor sumpheksen kan hive dem under, drukne og derefter fortære dem. Sumphekse er utroligt stærke, og det vil være stort set umuligt for et almindeligt menneske at bryde fri af heksens greb, når den først har taget fat.
Udover kløer har sumphekse meget god lugtesans og lange, spidse tænder. I nogle af Nirahams lande, især Paravien, Traegonnien og Lenerne, bliver disse hekse kaldt for "Grøntand", fordi aflejringer af alger og moseslim giver deres tænder en grøn farve. Sumphekse er mere sjældne end deres mere menneskelige søskende.
Hekse grupperinger og organisationer
Heksecirklen Hekse kan danne cirkler for at hidkalde større og mægtigere forbandelser. Der vælges en heksemester over ritualet. Denne skal tegne en cirkel på jorden, skrive dæmonens navn i den og stille sig der. Herefter skal alle de øvrige deltagende hekse, stille sig i en rundkreds om cirklen. Der tændes 3 lys, som stilles overfor hinanden i kanten af cirklen. Herefter skal skyggens navn besværges 13 gange, hvilke gerninger den har udøvet, vil udøve eller som skyggen har udøvet, hvad den er herre over osv. Heksemesteren kan nu begynde at fremsige besværgelsen eller forbandelsen, mens de andre hekse messer videre. For hver deltagende heks vil forbandelsen kunne ramme en ekstra person, varigheden kan fordobles (kun den oprindelige), eller den effektive grad sættes ned. Det er også muligt, at bede om andre eller mægtigere forbandelser, som ingen af heksene er i stand til at udføre alene. Dette vil dog også kræve et offer, og er ikke helt ufarligt.
Heksereden
En hekserede er et sted, hvor hekse praktiserer deres ritualer. En hekserede kan kun blive oprettet, hvis der er en stor mængde hekse til at indvie grunden. Jo flere hekse, jo stærkere bliver reden. Der er forskellige okkulte remedier i en hekserede. Det kan blandt andet være knogler, døde dyr, grimore, rituelle symboler, dukker osv.
Klaner
En hekseklan er en større gruppe individer, der i fællesskab udøver hekseri: Pagter med en eller flere skygger, onde ritualer og lignende. En klan behøver ikke bestå udelukkende af hekse, men kan sagtens have mange medlemmer, der ikke selv har indgået en pagt med skygge. I stedet støtter og hjælper de heksen eller heksene med deres planer og ritualer. Klanen kan eksempelvis være organiseret omkring en familie, men oftest består den af en indercirkel af indviede hekse, der har en mængde hjælpere og akolytter, og potentielle fremtidige hekse.
Der findes mange forskellige klaner rundt omkring i Niraham, hvoraf mange er hemmelige organisationer. De fleste har dog både et navn og et symbol, gennem hvilken klanens medlemmer kan identificere hinanden og klanens hemmelige aktiviteter. Navnet kan have symbolsk betydning for klanens aktiviteter, andre gange afspejle det ikke noget bestemt ved gruppen, som for eksempel Sorthåndsklanen, der intet har med sorte hænder at gøre.
Her følger en beskrivelse af nogle af de mest kendte hekseklaner i Niraham.
Skyggesjakalens stamme
Skyggesjakalens stamme er en af de største stammer på Traegonn-sletten og har en plads i Himmelbjergets højråd. Stammens medlemmer er dedikerede tilbedere af skyggerne og kendt for deres tætte kontakt til disse væsner. Det kommer blandt andet til udtryk gennem deres brug af skyggeulve. På grund af denne stærke forbindelse til skyggerne, der er kendt for at være ildesindede og farlige selv for de, som kender dem indgående og tjener dem trofast, er Skyggesjakalens stamme frygtet selv blandt andre traegonnere, men også højt respekteret. Nogle af Nirahams stærkeste hekse stammer fra denne klan.
Skyggesjakalens stamme holder til i de nordlige dele af Traegonn, langs grænsen til Rustbjergene.
Skyggeulve:
Et muligt kendemærke for Skyggesjakalerne. Dog er deres kendemærker mangfoldige
Ravneøje klanen:
Denne klan eller ”familie” er en af de mere subtile klaner i Niraham. Klanen strækker sig til mange afkroge af verden og har forskellige store reder rundt omkring, blandt andet i Lenerne, Paravien og Kamirr. Klanens navn kommer af heksenes praksis der i alt sin enkelthed går ud på følgende; Når en ny indviet heks får sin skygge er det personen pålagt, at bore sit eget øje ud med en bestemt klankniv som den pågældende heksemester har i sin besiddelse som kaldes en ravneklinge der er lavet af er smedebehandlet ravnenæb. Når øjet er fjernet vil skyggen skænke individet et pupilløst øje der skænker den nye heks et forstærket syn, der lader vedkommende se over store afstande på flere kilometer. Denne klan har som regel også ravne som deres tjenere som de bruger som spioner og deres øjne. Derfor bør man være på vagt hvis en flok af ravne bader himlen, man ved aldrig hvem der kigger. Ravneøje klanen bliver som regel også bedt om tjenester fra andre klaner som involvere spionage arbejde grundet deres kompetencer. Det skal noteres at de stærkeste af disse hekse har vise evner inden for formskiftnings magi og kan, vis de ønsker, forvandle sig til ravne.
Ravneøjeklanens mærke
Lacour Klanen:
(Under udvikling)
Heksens kappe
Heksens kappe eller kåbe er et mysterium i sig selv, og symboliserer den mystik, der hersker over ham/hende. Mange rundt omkring i Niraham mener, at heksens kåbe giver ham/hende visse magiske gaver. Det kan være lige fra formskiftning til at kunne gemme sig i skygger. I nogle kulturer ses heksekapper blandt andet med forskellige symboler, såsom pentagrammer og andet rituelt orienteret. Andre hekse bærer kun deres kappe eller kåbe til ceremonielle lejligheder, eller hvis de befinder sig blandt ligemænd, for eksempel i deres hekserede.
Der kan derfor sagtens forekomme situationer, hvor man møder en heks iført ganske almindeligt tøj, måske for at kunne blande sig med folket uden at blive opdaget, eller fordi det er mere behageligt at gå rundt i.
Heksens bælte
Ligesom andre menneskers bælter, er heksens bælte et arsenal af tasker. Men disse tasker er ikke altid fyldt med det man tror: En hekses bælte kan indeholde sære miksturer, tasker med urter til gifte eller sågar små døde dyr til ofringer. I de nordlige lande af Niraham har man fanget hekse, der havde særlige punge i deres bælter, lavet af hud og indeholdende amuletter, øjne fra dyr og mennesker, torne, giftige svampe og meget mere. Man mente at disse punge var en form for lykkepung. Ligesom visse shamaner bærer lykkeamuletter, bærer hekse også på deres egne personlige talismaner for enten at kunne styrke deres forbandelser, eller for at vildlede andre med en illusionsformular der måske er kastet over den. Heksens bælte er der, hvor han/hun gemmer sine små hemmeligheder og ingredienser til urtedrikke, forbandelser, eller andre personlige ejendele som han/hun ikke vil havde ud i offentligheden. Man kan kun gisne om, hvilke mærkværdige og sager fund man kan gøre i en hekses bælte.
Grimoire - Heksens bog
Denne bog har mange navne: Heksebogen, Mørkets Bog, Skyggebogen mm. Den indeholder heksens formularer, forbandelser, urteopskrifter og ritualer, men kan også indeholde navne på de folk, som for eksempel skylder heksen tjenester, eller ligefrem har påkaldt sig heksens vrede. Det er i denne bog at, alle heksens hemmeligheder er nedskrevet, hvilket gør den utrolig værdigfuld.
En heks går sjældent uden sin bog, hvilket kan både være en fordel for heksen, da den dermed har sit kraftcenter lige ved hånden. Til gengæld er en grimoire et oplagt bevis, på at en person praktiserer sort magi.
Der findes også grimoirer som gælder for en hel klan. En klan-grimoire kan være endnu større, da den skal indeholde alle klanens samlede ritualmanualer og opskrifter. Husk dette hvis du skal håndtere en grimorie: de dunkle skrifter har deres egen vilje og bør kun håndteres af troværdige gejstlige eller andre brødre fra vores fag.
Spidse sko
Spidse heksesko er ikke bare spidse, men formet som om bærerens fod er spids som en daggert. Spidse sko siges at styrke heksens magi. Især naturhekse har gavn af spidse sko, da de øger forbindelsen mellem heksen og jorden, hvilket egner sig godt til deres form for magi. Skoene er som regel lavet i læder, pels eller menneskehud, som er det bedste materiale. Så stol aldrig på en person med meget spidse sko – det kunne være en heks!
Hvordan man tester en heks
Mange har igennem årende forsøgt at finde metoder og teknikker, der kan vise det uviste. Også med hekse er der bud på, hvordan sådanne kan testes, således at de kan få deres straf for at indgå den pagt som de har gjort. Der er mange bud, men hvor mange virker?
Flydeprøven
Denne test er meget simpel: Den mistænkte bliver ført til den nærmeste å eller sø. Her bliver hans/hendes hænder bundet fast til hans/hendes ben, før den mistænkte bliver smidt i vandet. Hvis den mistænkte flyder, bliver han/hun erklæret skyldig for hekseri og brændt. Hvis den mistænkte synker, er vedkommende derimod uskyldig, men idet at han/hun synker dør mange uskyldige under en sådan test.
Denne test afgør, efter min opfattelse, ikke om individet er heks eller ej. Hvorvidt den mistænkte flyder eller ej, er et spørgsmål om held og hvilken form kroppen har.
NOTE: Selve ideen i denne test er i og for sig god nok. Dog mener jeg, at prøven er lidt for ekstrem. Det er velkendt, at de fleste hekse ikke kan krydse rindende vand. Derfor kunne man, i stedet for at drukne dem, føre dem til en sø eller å, hvor man vil kunne se om de er i stand til at krydse vandløbet. Hekse er normalt heller ikke glade for vand og specielt ikke saltvand.
Priktesten
Denne test er stort set lige så modbydelig som flydeprøven. En nål eller en skarp daggert bliver jaget hårdt ind i den mistænktes hud, for at finde det vi kalder for "Skyggetegnet". Selve idéen er, at finde det sted på kroppen, hvor individet ikke føler nogen smerte. Nogle gange kan mærket nemlig være usynligt, men mange hævder at et større modermærke eller en misfarvning i huden kan være nok til at bevise den mistænktes skyld.
Ligesom med Flydeprøven er denne metode er ikke den bedste måde at teste en sand heks på. Grunden, er at før eller senere vil nerverne give efter for den massive smerte, kroppen bliver påført. Efterhånden som nerverne mister følelsen, vil den mistænkte derfor holde op med at føle smerten fra kniven.
Presseprøven
Denne prøve involverer 13 sten: Den mistænkte bliver bundet til et stort bord, eller til et sted, som kan holde både ham/hende og de 13 sten. Stenene bliver derefter lagt oven på den mistænkte en af gangen. Når alle stenene er lagt på, skal man vente en time, før stenene bliver fjernet igen. Hvis den mistænkte overlever, er vedkommende skyldig i hekseri, ud fra det ræsonnement, at kun en Skygge har reddet kroppen fra det massive pres. Ligesom med flydeprøven dør mange uskyldige mænd og kvinder af denne prøve, da deres organer kan blive knust og de kan blive kvalt under det store pres.
Rødt hår og grønne øjne
Der går mange myter i Niraham om, at mange, der har været under skyggebesættelse har haft rødt hår og grønne øjne. Vær derfor ekstra varsomme overfor folk med denne beskrivelse. Begge af disse karakteristika bør være til stede hos personen, hvis der skal være tale om en mulig mistænkt. Denne test ikke en fejlfri måde at teste en heks på. Men det er altid godt at være på den sikre side.
Hellige remedier og bønner
Mange folk, som er besat af mørket eller i direkte kontakt med det, har som regel en øget overfølsomhed overfor divinistiske remedier og forkyndelser. Sølv, salt, vievand eller hellige gudesymboler kan medvirke til, at en heks kan testes. Virker disse artefakter på nogen måde brændende eller ubehagelige overfor den mistænkte, kan der være tale om en besat person. Det samme gælder i forhold til bønner, ritualer og hellig jord. Hekse kan ikke betræde hellig jord, uden at det medfører stort ubehag. Det samme gør en bøn eller rite udtalt af en hellig præst.
Skyggemærket
I mange myter og fortællinger siges det at heksen, når den bliver ét med sin skygge, får et mærke på sin krop. Dette sorte mærke er altid godt gemt og kan tage mange former og størrelser, alt efter hvilken skygge der har placeret det. Nogle historier fortæller om naturhekse, hvis mærke er formet som dyr, og giver dem specifikke evner, som dyret også besidder. Andre mener, at det er det sted på heksen krop, som ikke føler smerte, fordi det var på der skyggen fløj ind og dermed lammede huden permanent. Historierne er talrige, men om de er sande er et godt spørgsmål. Vær dog beredt på dette, når du har med mistænkte at gøre.
Ar omkring håndleddet
Som beskrevet tidligere berørte jeg hvordan en heks bliver til. Denne proces er utrolig forrykt og imod lysets principper. En del af processen for at blive en heks skal offeret skære i sin underarm ved håndleddet så skyggen kan trænge ind i kroppen på personen. Dette kan efterlade grimme synlige år og er derfor et validt bevis på at individet er under skyggebesættelse. Det er simpelt at se da man kun skal trække op i personens ærmer og kigge efter arene. Dog er det set at hekse rund omkring i Niraham er sluppet for disse grimme beviser på deres udåd og derfor kan skjule sig bedre fra suspekte blikke, hvilket også gør vores arbejde en del mere problematisk.
Besiddelse af en Grimore
En persons besiddelse af en grimore er en næsten idiotsikker faktor for at individet praktisere heksetrolddom. En grimore er som beskrevet tidligere en videns samling af heksens okkulte og grutæske ritualer og forbandelser. En heks vil som regel havde sin heksebog på sig da han/hun dermed har sit kraftcenter lige ved hånden. Dog skal der siges to ting i denne sammenhæng: Heksen kan havde efterladt sin bog et sikkert sted for ikke at blive genkendt. Dette vil dog for det meste resultere i at heksen ikke er så magtfuld, som vis vedkommende havde bogen på sig. Samtidig kan personen med den pågældende heksebog, være påvirket af sort magi som eksempelvis tralle magi og dermed være under heksen kontrol. Derfor skal man, vis man opsnapper en grimore på en person, ikke drage forhastet konklusioner og kontrollere individets mentale tilstand. Vær dog stadig meget nænsom og varsom med grimoren.
Hvordan man binder en heks
Når man står overfor en heks, er det meget vigtigt at huske, at en heks ikke kun kan besejres med salt og jern. Det kræver snilde, færdighed og overblik. Der findes dog mange teknikker hvorved man kan binde en heks.
For at kunne binde en heks, skal man først bruge et hul, hvor man placere heksen med hovedet først. Der skal vedlægges et bestemt symbol ved hullet, så man kan se, at der er en bundet heks: En cirkel fortæller, at vi har at gøre med en heks. Hvis der er tegnet en linje tværs igennem cirklen, viser dette, at heksen er blevet bundet efter hensigten. Det er meget vigtigt at indikere heksens styrke. Det gør man ved at skrive et tal ved siden af tegnet som er mellem 1- 10 hvor tallet 1 er det mest magtfulde. Både tegnet og tallet skal indgraveres på en sten, som skal lægges oven på hullet.
Det er også nødvendigt at skrive heksens fulde navn under symbolet. Selv bundne hekse kan være utroligt subtile og utroværdige. Derfor er det vigtigt at havde det rigtige navn på stenen.
Til sidst er det vigtigt at tilføje navnet på den heksejæger, der har bundet heksen til hullet. Navnet skrives under heksens navn. Det færdige resultat kan se ud som følger:
Lynessa Lacour 1
Mattheus Hauk
Hvordan man håndterer en død heks
Nogle hekse bliver begravet på kirkegårde, for at ære den person de engang var; en sidste respekt så at sige. Men det at blive begravet er ikke altid slutningen for en heks. Skyggen, som har taget bolig i heksens krop, kan være så stærk, at selv ikke døden kan få bugt med den. Det betyder, at en begravet heks uden varsel, i mulm af mørket, kan grave sig ud igen, parat til at jage flere ofre. Sådanne genopstandne hekse kan optræde i mange forskellige styrkeniveauer. Nogle kan vandre i flere dage uden hold, mens andre hekse kun lige kan trække dem selv til den nærmeste busk, for at ligge på lur.
NOTE: Når en magtfuld heks kan bryde fri og blive genfødt ind i verden kaldes det som regel for "Skyggeregeneration". Dette fagudtryk er dog mest brugt af andre heksejægere eller i fjerne egne som Zarabash eller Traegonnien.
En død heks bindes i 4 vigtige stadier:
1. Anskaf en stenhugger og en grovsmed. Begge personer skal have erfaring og bør være rutineret i deres erhverv, da denne opgave ikke er ufarlig. Deres opgave er at tilskære sten og at fremstille et jerngitter til det hul heksen skal være i.
2. Grav et hul, der er stort nok til heksen. Hullet skal være 9 fod dybt og godt 6 fod langt. Bredden på hullet kan variere, men bør mindst være omkring 3 fod.
3. Efter hullet er gravet, skal liget forsigtigt placeres i hullet. Husk at vende ansigtet nedad, så heksen, når den vågner, vil tage fejl af sin stilling, og tro at den er begravet normalt – med ansigtet opad. Den vil derfor begynde at grave sig dybere og dybere ned i hullet.
4. Efter dette punkt har stenhuggeren og grovsmeden en vigtig opgave: Stenhuggeren skal placere sine sten rundt om heksehullet, og grovsmeden skal bolte jerngitteret fast til de sten, som stenhuggeren har placeret, således at stængerne dækker over hullet. Hekse er utroligt overfølsomme overfor jern, hvilket gør disse tremmer idéelle og hullet til et perfekt fængsel for heksen.
NOTE: For at spare nogle penge kan man placere en stor sten over graven i stedet for jerngitteret. Det vil jeg dog kun råde til, hvis der er tale om en svag heks. Man lærer hurtigt i vores erhverv, at det er bedst at være på den sikre side, selv hvis det koster lidt ekstra. En bundet heks er, til dels, en ufarlig heks.
Hvordan man håndterer en levende heks
Det at fange og binde en levende heks kan være svært og meget risikabelt. Den bedste måde at fange en levende heks, er ved hjælp af sølvkæden. Det kræver meget træning og en god portion tålmodighed at kunne kaste dette redskab. Jeg har set mange nyuddannede heksejægere igennem min tid, som ikke kunne ramme deres mål, selvom det stod helt stille. En god heksejæger bør altid træne denne teknik, både på ting som står stille, men sandelig også på objekter som bevæger sig, da det er meget usandsynligt at den heks du vil fange, bare har tænkt sig at stå og vente på at blive bundet af din sølvkæde. Her følger fire gode punkter for, hvordan man opnår det bedste resultat når man kaster sin sølvkæde:
1. Det allerførste man bør gøre er at vikle den ene ende af sin sølvkæde rundt om sit håndled og derefter have et fast greb omkring kæden.
2. Sølvkæden skal kastes med en opadgående bevægelse, lidt ligesom en lasso. Det er for at give kæden en snurrende effekt. Lad helst kæden svinge mod urets retning.
3. Den slyngende bevægelse i håndleddet bør havde en høj stigning, da kæden derfor vil falde over heksen, hvorefter man vil kunne stramme kæden ind, idet den lander over heksen. Dette kræver uhyre god præcision og fingerfærdighed, da heksen hurtigt kan afværge dit udfald og stikke af eller angribe dig.
4. Det, en dygtig heksejæger gerne vil opnå, når han kaster sin kæde, er det man i fagtermer kalder "Spred". Spred betyder, at sølvkæden bør dække heksens krop fra hoved til knæ. Med nok erfaring kan det endda lade sig gøre, at få kæden strammet omkring heksens tænder. Det at berøve heksens taleevne er af stor vigtighed, da det fratager heksen magten til at kaste mørke besværgelser og forbandelser, mens heksejægeren gør sit arbejde. Efter heksen er bundet, er det samtidig også meget vigtigt at finde et nyt udgangspunkt. Tid er vigtigt og det er nødvendigt at bruge hvert et sandkorn, når det drejer sig om hekse.
Eksorcisme og uddrivelse:
Det er muligt for præster og, til tider, shamaner, at uddrive hekseforbandelser og måske endda selve skyggevæsnet. Når præster uddriver hekseforbandelser, knuser præstens gud den del af skyggevæsnet der er efterladt i ofret, så skyggevæsnet er tvunget til at gendanne den del af sig selv, der er blevet eksorceret. Dette sker ved daggry.
Shamaner bruger deres kræfter til, at skræmme skyggevæsnet med deres hemmelige symboler og sange, og på den måde ophæve forbandelsen. Det er dog muligt for skyggevæsnet at trække delen til sig igen, men det kan først ske ved daggry, da det er det tidspunkt, hvor der er mest mana i verden. Heksen mister den del af sin skygge i lige lang tid, uanset om det er en præst eller en shaman, der uddriver forbandelsen. Men det er mindre krævende for skyggen, hvis det er en shaman der gør det.
Afbrænding
Dette er en af de mest normale og velkendte metoder hvorpå man tilintetgøre en heks. Den praktiseres i stort set hele Niraham. Dog findes der riger, hvor afbrænding er mere udbredt end andre, så som Det Catonske Imperium, Lenerne og flere andre. Det er min holdning, at afbrænding er en meget drastisk metode til at skaffe sig af med en heks. Afbrænding destruerer heksen for altid, hvilket er en konsekvent afvikling af truslen, men det betyder også, den besatte person går tabt for evigt.
Fortæring af hjerte
En anden effektiv, men stadig meget barbarisk og makaber, metode, er at spise heksens hjerte. Denne metode ses sjældent blive brugt i Niraham, men der findes nogle heksejægere, som dræber hekse og derefter fodrer heksens hjerte til sine hunde. Mange primitive folkeslag i Niraham mener, at det at fortære et heksehjerte både kan give den besatte person fred, og samtidig give personen, der spiser det, specielle gaver. Eksempelvis tror man, at hjertet kan tildele en evnen til at modstå farlige sygdomme.
Heksehul
Disse tre metoder er alle effektive. Men der findes en metode mere; at binde heksen i et hul, ligesom med døde hekse. Her er en gennemgang af hvordan man binder en levende heks.
1. Anskaf en stenhugger og grovsmed. Begge personer skal være erfarne og have meget stærke nerver, for det kan være utrolig farligt at binde en levende heks.
2. Grav et hul til heksen. Hullet skal være ca. 9 fod dybt, en 6 fod bred og 6 fod langt. Der skal helst være god plads, således at jernstængerne kan komme over hullets åbning.
3. Hvis hullet er til en meget magtfuld heks, er det vigtigt at behandle væggenes overflade med en blanding af salt og jernspåner. En god ting at huske er at fjerne alt unyttigt fra hullets gulv, således at heksen kan være der: Fjern ting som sten og rødder, således at der er plads til små snegle og evt. orme som heksen kan leve af. Har man at gøre med en lamia-heks eller en grøntand, er det her behov for at jernbur, som skal dække hullets sidder. Dette skal hejses ned i hullet inden heksen sættes derned.
4. Det mest problematiske er, når heksen skal ned i hullet. Når det skal ske, skal du sørge for, at din sølvkæde er spændt omkring heksens krop indtil sidste sekund. Fremgangsmåden er at lægge heksen på jorden ved siden af hullet og rulle heksen ned i hullet, imens man trækker sin sølvkæde til sig. Denne fremgangsmåde tager lang tid at lære.
5. Til slut skal det siges: forbliv deltagende indtil stenhuggeren og grovsmeden er færdig med deres arbejde. De skal, ligesom fremgangsmåden med den døde heks, fastsætte jerngitteret på stenene, der er placeret rundt om hullet. Vig ikke fra deres side før de er helt færdige, i tilfælde af at noget uventet skulle ske.
Skyggetåger
Metoden med at binde en heks i et tilgitret hul er klart at fortrække. Dog har den en meget risikabel hage: Heksen kan leve i mange år nede i hullet, vel og mærke vis der er tale om en kraftfuld en af slagsen. Den kan leve så længe, af det den finder i jorden, at den kan begynde at forandre sig. Hvis heksen bliver meget gammel kan den, hvis den bliver slået ihjel, forvandle sig til det vi heksejægere kalder en "Skyggetåge".
Heksen har nu den egenskab, at den kan klemme sig igennem meget trange steder som mure, dørkarme eller små nøglehuller. Den kan samtidig også rejse utrolig langt i denne tågeform. Dog er skyggetågens mest uhyggelige evne, evnen til at besætte et andet menneske.
Den trænger som regel ind gennem næsen eller øret på sit offer. Skyggetågen er nu i stand til at få personen til, at adlyde sit mindste ønske. I dette tilfælde kan det være svært at gennemskue heksens tilstedeværelse, men der findes to signaler, hvorved man kan aflæse, om heksen har taget bolig i en person:
Balance: Den nyligt besatte krop vil ofte have en dårlig balanceevne og kan tit virke svimmel og omtåget, og sågar helt miste fodfæstet og falde omkuld.
Personlighed: Den besatte person kan også havde visse forandringer i sin opførsel. Hvis en person eksempelvis plejer at være venlig og rolig, kanden i stedet bliver vredladen og højlydt råbende.
Kommer man i strid med en skyggetåge, er det vigtigt at have salt og jern klar. Det er muligt at provokere heksen så meget, at den til sidst vælger at forlade sin værts krop. Ellers vil man også kunne bruge vise gejstlige ritualer eller arkanisk hjælp for at uddrive skyggetågen. Husk: Hvis du føler dig for magtesløs, søg da altid hjælp.
Heksetrolddom
De 6 grene
Heksens magiske praksis strækker sig udover seks forskellige veje eller ”grene”. Det er muligt for den enkelte heks at specialisere sig inden for én af disse grene eller til vælge sig forskellige aspekter fra de andre grene. Jo mægtigere heksen er, des nemmere er det at udvikle sin praksis inden for andre grene. De seks trolddoms grene er som følger:
Denne model giver et visuelt overblik over de 6 grebe som heksejægere kalder dem. Der er ikke nogen kronologisk tanke over modellen ej heller et bestemt rank system i forhold til placering. Modellen er udelukkende skabt på baggrund af et ønske om at skabe overblik og æstetik. En beskrivelse og dybdegående gennemgang af de seks grene vil nu blive præsenteret.
Skyggemagi:
Skyggemagi er kendetegnet ved at heksen kan manipulere skyggen der har bosat sig i hans/hendes krop . Skyggen er ikke bare den instans der gør en heks til en heks, det er også heksens forlængede arm og kan udfører okkulte besværgelser over længere afstand hvis heksen ønsker det. Skyggens rækkevidde øges jo mere heksen adaptere i denne skole hvilket resultere i at heksens forbandelser bliver mere magtfulde med tiden. Da skyggens betydning er så stor for heksen er denne gren af heksemagi en af de mest basale heksekundskaber en heks kan erfare sig i sit virke. En heks der udviser en novice grad i denne gren vil sagtens kunne sætte sin skygge efter 1-2 personer, men er der tale om 6-10 har man som regel af gøre med en heks der har udviklet sin ekspertise inden for denne gren. De stærkeste af disse hekse kan gå i et med skyggerne og vil end da ikke risikere at blive offer for Lamia mutationer i fremtiden grundet heksens kontrol over sin skygge. Dog vil det samtidig give mening at skyggen vil have mere magt over heksen, da skyggens kræfter øges jo mere heksen lære inde for skyggemagi.
Besværgelserne inden for denne gren er som regel defineret som sygdoms bestemte eller decideret forbandelser der kan påvirke landområder eller større byer vis heksen er stærk nok.
Blodmagi
I sammenligning med skyggemagi er blodmagi også i den basale kategori når det kommer til heksetrolddom. Blod er en uhyre almindelig ingrediens i mange hekses okkulte ritualer, specielt ved deres sabbatter eller ved store ceremonier. Ligesom naturhekse fortrækker hekse der praktiserer blodmagi blodet fra småbørn, da deres blod er af en meget særlig kvalitet. Samtidig er blodet fra jomfruer eller blod fra meget magiske væsner som trolde, enhjørninger eller nymfer en utroligt potent ingrediens i deres arbejde. De fleste hekse er bekendte med blodmagi, og mange hekse starter med denne form sammen med skyggemagi, og bevæger sig videre til andre grene af magi senere i deres læretid. Hekse der studere blodmagi vil eksempelvis kunne afgøre ved smagning hvem blodet tilhøre og samtidig finde stort set alt information omkring vedkommende igennem denne smagning. Dette kan dog variere alt efter hvor magtfuld personen er, hvilket derfor kan kræve flere blodpraktiserende hekse vis vigtige oplysninger skal frem.
Blodkrukken
En blodkrukke er et hekseværn, der skaber et bånde mellem heksen og en anden person, så de ikke kan skade hinanden. Krukken skabes ved en blanding af blodmagi og trællemagi: Heksen har en krukke, hvori der ligger en del af heksen eget blod. Heksen skal så finde et offer som han/hun tapper blod fra og lægger ned i krukken sammen med heksens eget blod. Heksens blod er nu blandet med offerets, og heksen skal få krukken placeret på offeret. Så længe offeret har krukken på sig, kan heksen ikke skade vedkommende, men offeret kan heller ikke skade heksen. Krukken skaber et bånd imellem de to, som kun kan brydes, hvis krukken smadres. Hekse bruger som regel denne teknik på personer, der udgør en trussel mod dem.
Blodkrukken er i høj grad et stærkt værn som hekse gør brug af, dog er der lavet undersøgelser der tilkendegiver en metode hvorved en heksejæger kan opnå forøget resistens overfor heksens onde magi, denne metode kræver dog stor ekspertise fra både heksejægeren og urtekyndige:
Hekse visir:
Denne version af blodkrukken er en af heksejægerens mest potente skjolde imod heksemagi. Der behøves en beholder der kan opbevares i en lomme eller lille taske. Til miksturen skal der bruges:
2-3 knivspids salt
2-3 knivspids jernspåner
3 rønneskud
1ml Hekseblod
1ml Vievand
Blandingen blandes omhyggeligt i en morder og hældes derefter i beholderen. Flasken skal bæres konstant og må ikke forlade heksejægerens besiddelse vis beskyttelsen skal holde. Miksturen skal laves af en kvalificeret sejlbrygger og den skal blandes ved fuldmåne for at gøre den potent nok til at værne dig for heksens forbandelser. Beskyttelsen vil vare i 48 timer. Det der selvfølgelig er det mest vanskelige at fremskaffe vil være heksens blod. Værnet vil kun være for den pågældende heks vis blod du får. Vis en anden heks udføre magi på dig vil miksturen ikke virke her. Dog vil blodet fra en heksemester eller højere heks måske være tilstrækkelig til at gøre miksturen stærk nok til at beskytte dig imod en hel rede. Dette er dog ikke bekræftet.
Blod magi kan forekomme i mange afskygninger, en heks af basale kompetence inden for denne gren formår som minimum at kunne afkræfte deres ofre hvis de da har noget af vedkommendes blod. Samtidig vil en lært blodheks kunne påføre næsten uhelbredelige sår på de ofre de skære med deres knive. Grunden til dette er heksen øgede viden i blodets strømme og vil derfor være i stand til at forhindre blod i at størkne.
En blodheks der dedikere sig til denne gren af trolddom vil muligvis kunne få blodet i des ofre til at koge, ved en sådan temperatur at ofrets krop vil eksplodere overfor presset.
Skinmagi/Månemagi
Månemagi bliver for det meste kun brugt af kloge koner. Det bruges især til at fortrylle urteblandinger og miksturer, der får deres magiske kraft, eller gøres stærkere, i månens lys. Månemagi praktiseres ved forskellige danse og øvelser i månens lys. Som regel er udøverne nøgne, fordi det siges at styrke virkningen. Eisloniens elvere påstår, at månen viser alt, som det virkelig er. Dette ville muligvis kunne modvirke magien fra forskellige illusionsforbandelser, som heksen besidder, eksempelvis "udstrålingsformularer".
Spejle og sporing
Denne teknik er yderst unik, selv i hekseklaner er der kun meget få, som kan praktisere spejlmagi.
Teknikken går ud på ved hjælp af et spejl og en magisk rite, at kommunikere over lange afstande, samt opspore bestemte personer gennem spejlets overflade. Der er tre forskellige effekter en heks kan opnå gennem spejlmagi:
1. Heksen kan bruge spejlet til at kommuniker med andre personer over lange afstande. Det forgår enten ved mundaflæsning, hvilket en spejlheks er utrolig god til, ved skrift på spejlets overflade, eller ved at vise et pergament med skrift på foran spejlet. Ved hjælp af deres okkulte forbandelser og riter kan de med hjælp fra spejlet lokalisere andre spejloverflader, hvor deres besked kan opstå. En meget erfaren spejlheks kan endda bruge et spejlbillede fra eksempelvis vandhuller eller refleksioner fra stillestående vand.
2. En spejlheks kan bruge spejlet til at skygge sine fjender. Hvis man gerne vil undgå at blive spioneret af en spejlheks kommer her et råd: Hvis man vender alle spejle man har omkring sig ind mod væggen, vil heksen ikke kunne se andet end en væg, og dermed ikke have en anelse om, hvor du befandt dig.
3. Historier fra Zarabash og myter om hekse fra Skyggesjakalens stamme hævder, at nogle hekse kan se ind i fremtiden ved hjælp af spejlmagi. Det siges, at med blod fra et offer som blæk, kan en gruppe hekse tegne magiske symboler langs spejlkanten. Efter dette begynder gruppen at messe i fællesskab og kaste deres dunkle riter, hvorefter de kan modtage drømmesyn i spejlglasset om, hvad fremtiden vil bringe. Dog går de samme historier også på at disse såkaldte "medier" har tabt deres fatning og er blevet gale.
Udstrålingsfortryllelse
Denne specielle fortryllelse er hidtil kun set hos kvindelige hekse I Kamirr. Det er uvist, om hekse andre steder i Niraham besidder evnen. Hav det derfor for øje på dine rejser. Udstrålingsfortryllelse består i, at heksen bruger magi til at ændre sit udseende – ikke fysisk, men kun i iagttagerens øjne. Fortryllelsen er således en slags illusion, der kun rammer synssansen. Der er, ligesom med "snige"-færdigheden, to forskellige tilgange til denne evne:
Mareridt: Mareridt har den effekt at den ændrer heksens udseende med det mål at skabe frygt i offerets sind. Frem for langt brunt hår kan heksen fremmane sorte slanger, der slynger sig om hendes ansigt, som også kan deformeres til et monstrøs, hæsligt udseende. Effekten kan variere alt efter hvilket offer der er tale om.
Skønhed/Fascination: Effekten bag "skønhed" og Fascination profiterer af hinanden. Den første effekt får heksen til at se smukkere, mere yndefuld og ungdommelig ud; fascination forstærker fortryllelsen med en evne til at tryllebinde mænd til at tro og følge alt, hvad den kvindelige heks fortæller ham. Det er fortløbende diskussion, hvorvidt denne evne fungerer i måneskin.
En heks der specialisere sig i månemagi har en bestemt viden omkring illusioner og andre ting der påvirker sindet. Dette kan virke paradoksalt i forhold til månens umeldbare evne til at vise ting i deres sande skikkelse, men ud fra en vurdering af udstrålings magien som disse hekse besidder er der godt belæg for at denne magi kan strække sig til andre illusions evner.
Knoglemagi
Knoglemagi er mere avanceret end blodmagi. Denne magiform kan inkorporere knogler fra dyr, men ikke overraskende foretrækker hekse menneskeknogler frem for alt andet. Menneskeknogler er, ligesom blodet fra mennesker, en mere potent kilde til heksemagi. Det, at kunne benytte knogler i hekseritualer har sine fordele og så sandelig også sine styrker. Man mener, at hekse som bruger knoglemagi er i stand til at øge effekten af deres ritualer. Knoglemagiens afhænger utrolig meget af hvilken kvalitet knoglerne har. Får heksen høstet sig knogler fra en gammel tigger vil disse ikke være lige så stærke, som vis han/hende besad knogler fra eksempelvis en mægtig troldmand eller et individ af royal slægt. Knogle magi har også den egenskab at kunne "puste liv" i gamle knogler som minder uhyre meget om nekromantikerens evne til at animere udøde til følesløse zombier eller sultne ligædere. Den bedste tid på dagen for en heks at høste knogler på er et par minutter før solen rejser sig og en ny dag gryer, da det er her magien er stærkest.
Knoglehaven:
En af de mest genkendelige ritualer som en knogleheks kan lave, er det man kalder en "knoglehave"; et område, som er en utrolig dødbringende zone for alle som betræder den. For at lave en knoglehave skal heksen bruge en tommelfingerknogle. Knoglen skal skæres ud af sit menneskelige offer, der også skal tappes for blod igennem det åbne sår. Derefter anråber heksen de mørke magter og begraver knoglen centralt i et område som han/hun har valgt. Haven kan strække sig op til hele 3-5 meter for en normal heks, men dens diameter vokser i takt med heksens egen styrke, og det vides ikke med sikkerhed, hvor stor den kan blive.
Når haven er skabt, vil de personer eller dyr der betræder området blive naglet til jorden. Deres knogler vil simpelthen blive så tunge, at de ikke kan flytte sig. Heksen venter så i mørket indtil offeret er død, enten af sult eller fordi presset er for stort til at knoglerne kan holde til det. Så kommer heksen frem og høster kødet fra det døde offer.
Mennesker vil oftere sulte til døde, da deres knogler er meget stærke, mens mindre dyr som kaniner eller dådyr hurtigt vil få knust deres knogler under det store pres. Når heksen ikke selv sidder hjælpeløst fast i knoglehaven, er det fordi heksen har en hemmelig sti den følger for at komme rundt i haven på hvilken knoglehavens magiske tryk ikke virker. Det er kun heksen selv der ved, hvor stien ligger, og ingen heksejæger har endnu fundet ud af, hvordan stien skabes.
Håndtering af en Knoglehave
Når man skal tackle en knogleheks, er det af største vigtighed at man har øjne og øre åbne. En af de første advarselstegn, når man betræder en knoglehave, er følelsen af et pres på dine ben, som hurtigt udvikler sig til, at hele din krop bliver meget tung. Det er vigtigt at holde hovedet koldt under denne situation og ikke gå i panik. Det er samtidig en dum idé at vende sig om. Heksen er som en edderkop i sit spind, når han/hun har en knoglehave, og vil hurtigt kunne finde ud af, om du forsøger at flygte, hvilket vil gøre trykket større. Derfor: Start med at gå langsomt baglæns, og husk ved Nimars lys at trække vejret langsomt og roligt. Når du først er ude af din fjendes synsfelt, er det en god idé at finde en anden vej ind til heksen, men bered dig på flere fælder forude.
Knoglehekse kan også bruge deres magi til at binde kirkegårdens hvileløse sjæle - gespenster af en hver afskygning, som færdes på grænsen mellem de levende og døde. Når en heks påkalder en hvileløs ånd, kan heksen binde den til sin vilje. Som oftest vælger heksen at udnytte ånden som sit forlængede øje, eller til at skabe frygt og kaos rundt omkring i byen.
Knogler kan også males ned til pulver og blandes med blod, til en mikstur som heksen indtager, helst fra et menneskekranie. Drikken gør ikke bare, at heksen bliver forsynet med knust knoglemarv i kroppen, hvilket øger heksens magiske styrke, den forøger også heksens blodmagistyrke, og dermed den styrke i ritualmagi.
Naturmagi
Hekse er ikke alene om at praktisere naturmagi. Den praktiseres også af druider og shamaner. Men heksenes naturmagi er anderledes end den druider og shamaner praktiserer i deres lunde eller menigheder. Naturhekse opnår forøget styrke af at suge livsenergien ud af vilde dyr. Livsenergi er ikke det samme som dyrets sjæl, men mere dyrets styrke og udholdenhed, som bliver fortæret når heksen "spiser". Natur hekse tager ikke blod, men bruger en blanding af viljestyrke og forskellige riter, for at kunne optage den fornødne energi, der skal til for at nære deres magiske kræfter. Processen med at tappe livsenergi fra dyr kan vare i lang tid. Mange gange beholder naturheksen offeret i dage, sågar flere måneder, hvor det fungerer som heksens personlige energidepot. Resultatet, er at dyrets hud bliver tør, grå og begynder at falme. Dyret selv bliver sløvt og træt af mangel på energi.
Naturhekse dræner ikke kun energi fra dyr: Heksen kan sagtens finde på at dræne livskraft fra mennesker, og nogle hekse fortrækker mennesker frem for dyr. En person som er drænet af en naturheks vil forekomme sløv og afkræftet, ligesom dyret. Hans åndedræt og hjerte vil være tungt og han vil have problemer med at tale. Hekse, der praktisere naturmagi, er utroligt mystiske og hemmelige. Meget lidt vides om deres praksis. Dog ved man, at hvis en naturheks har sulten efter mennesker, vil han/hun altid foretrække menneskebørn, da deres energi er mere ren og uberørt.
Hekse der studere naturmagi kan, med tiden, opnå evnen til at håndtere den magiske livskraft de bruger i en sådan grad at det kan gemmes materielt. Selve stamina energien kan opbevares i grotter, genstande som eksempelvis krystaller eller det kan opbevares i dyr. Dog vil en for stor ladning af livskraft resultere i dyrets død vis dette ikke har den fornødne kapacitet til at opbevare kraften. Det at opbevare livskraft i et levende væsen vil havde en række effekter for væsnet. Alt fra kraftige svedeture, røsten, kramper, hyperaktivitet mm. Et væsen der er ladet med livskraft vil samtidig havde en forhøjet udholdenhed og vil samtidig også producere adrenalin og som sagt tidligere nærmest sitre af energi. Stærke naturhekse kan også opbevare livskraft i dem selv, for dermed at øge deres egen udholdenhed og styrke. Opbevaringsmængden øges i takt med heksens viden.
Trællemagi
Trællemagi er meget magtfuld og har stort potentiale. Heksen kan med denne form for magi binde sit offer til sin vilje. Denne proces er så simpel, at heksen bare skal give noget af hans/hendes eget blod til den valgte træl eller tjener. Offeret er nu magisk bundet til heksen, og vil tjene heksen viljeløst. Heksen kan handle fra lange distancer med sin træl, der fungerer som heksens forlængede arm, øjne og øre. Mulighederne er talrige, især hvis heksen vælger sin træl med omhu.
Trælle behøver ikke være mennesker: Det kan også være dyr eller andre væsner. Flagermus eller fugle er med deres flyveegenskaber gode spor-dyr. En kat kan også være en nyttig træl, ved eksempelvis at snige sig ind og skygge heksens fjender, eller kradse øjnene ud på potentielle trusler, eller sågar dræbe små børn i deres senge. I mange kulturer rundt omkring i Niraham, især nær Roul' asin og Norrland, er det almen overtro, at en sort kat er et tegn på ulykke og mørke tider, hvilket er relevant for en heks at tage i betragtning, når heksen vælger sin træl.
Det sidste der er at sige om trællemagi er, at der kan forekomme tjenere, som vi heksejægere kalder for "højere tjenere". Disse væsner er oftest svage dæmoner eller andre vederstyggeligheder, som almene folk ville tro var alt for magtfulde til at have som tjener. Meget magtfulde hekse kan dog godt binde svage dæmoniske væsner til sig, men det er meget risikabelt for heksen.
Brugen af dukker:
Dukkemagi bliver som regel brugt til enten at lemlæste eller beskadige heksens fjende. Heksen udformer en figur af voks eller ler, hvori er blandet ingredienser fra offerets fysiske legeme: Det kan være en hårtot fra offeret, en del af hans/hendes blod, negle eller urin. Ingredienserne skaber et bindeled mellem figuren og det offer som heksen har udvalgt sig. Hvis figuren tager nogen form for skade, sker denne skade også på den person, dukken er lavet ud fra.
Hvis heksen eksempelvis stikker en nål gennem et punkt på dukken, vil det levende offer opleve en stærk smerte det samme sted. Hvis heksen beskadiger hjertet eller riv hovedet af sin dukke, forplanter denne effekt sig tilsvarende på offeret, der højst sandsynligt vil dø ganske hurtigt.
Heksen kan også bruge kulde eller varme, til at forvolde skade på sit offer via dukken. Ved at nedsænke dukken i isvand, vil det få offeret til at fryse. Gøres det over længere tid, kan det medføre sygdom. Hvis dukken holdes over flammer, medfører det boblende og sydende plamager på det levende offer. Hvis dukken er skabt af et smeltebart materiale, kan heksen sågar ødelægge hele lemmer ved at smelte pågældende lem på dukken.
Hekse bruger ofte dukkemagi mod hinanden, hvilket nødvendiggør metoder til at værne sig mod dukkemagi fra andre hekse. Til dette bruges en såkaldt "hekseflaske". For at heksen kan lave en sådan flaske skal han/hun hælde en del af sin urin i en flaske, sammen med nogle små skarpe sten, træpinde og eventuelt jernsøm. Efter at flasken er lukket tæt til og er blevet rystet godt, skal den stå ude i solen i tre dage. Ved næste fuldmåne skal flasken begraves under en bestemt form for urter, som vokser tæt ved sumpede og fugtige områder. Når heksen næste gang skal urinere, vil han/hun finde ud af, om der bliver brugt dukkemagi på ham/hende. Hvis heksen føler smerte ved at urinere betyder det, at der bliver brugt dukkemagi mod ham eller hende. Herefter vil hekseflasken være defekt, og heksen bliver nødt til at lave en ny hekseflaske for atter at kunne vide sig sikker over for dukkemagiens magt.
Rall
Rall er som udgangspunkt ikke noget vi heksejægere beskæftiger os meget med. Mange ser rall som en integreret del af elementerne på Niraham. Nogle mener rall er en anden form af det femte element, mana, andre at det er et separat sjette element. Hvor mana er indbegrebet af orden, er rall ren kaos. Det gør de to materialer til dualistaspekter – diametrale modsætninger.
Som De Ti Sandes Kirker påpeger, er rall det stof Fanabina, Den Sorte Moder, i tidernes morgen, hvor racerne blev skabt, brugte til at skabe sortblodsvæsnerne. Fanabina fandt rallen i de dybeste afkroge af mørket. Man kan deraf udlede, at rall er en del af mørket og derfor også noget som hekse tager til sig som energi. Det er dog ikke altid tilfældet: Mange hekse anvender udelukkende deres skygges kraft, da de mener at dens styrke ene og alene er nok til at opfylde deres behov. Men der er visse hekse hvis magtbegær er så stort, at de bruger rall oveni deres skygges styrke. Det gør disse hekse utrolig magtfulde, men også ekstremt ustabile og dermed særligt farlige.
Rall kan indtages på forskellige måder, da den ligesom van har tre grundformer: fast, flydende og gasform. Mange, som benytter sig af dette materiale vil erfare, at de vil begynde at mutere over tid, jo mere de bruger rall. Det åbner for spørgsmålet om Lamiahekses mutationer skyldes, at de har været for meget i kontakt med rall eller deres skygge overtag. Jeg vil mene, at begge dele kan være tilfældet.
Rall er selvfølgelig et bandlyst materiale at benytte sig af, både indenfor Magiens Cirkel og kirkerne. Jeg vil dog sige dette om sortblodsvæsnerne: Det er sandt, at rall er en del af deres blod og essens. Men ligesom disse væsner indeholder vi mennesker også ondt i os. Derfor fraråder jeg enhver heksejæger at jage Fanabinas børn. Bekæmp dem kun, hvis deres handlinger strider imod det, vi som beskyttere af Lyset står for: Opretholdelse af Nirahams sikkerhed.
Hekse forbandelser og besværgelser
Hekse er i stand til at kaste bevægelser og forbandelser ved hjælp af remedier og ritualer. Disse er som oftest skrevet ned i en heksebog (Grimore), for næsten ingen heks er i stand til at huske de komplicerede riter og ritualer. Men det er farligt at bære en sådan bog på sig, for det er det bedste bevis mod heks. Man kan lære nye forbandelser fra andre hekse. Disse skal læses højt fra læreren og eleven skal samtidig skrive ned. Derefter skal denne øve sig på dem i mindst en måned for at kunne dem.
Forbandelser og ritualer Ved alle ritualer, skal der indgå mystiske tegn, cirkler og så videre, og man skal påkalde sig skyggens opmærksomhed. Det kan for eksempel gøres ved påkaldelse, ofringer og opremsning af skyggens gerninger, ønsker og mål m.m.
Til de fleste ritualer indgår også handlinger man skal lave, som for eksempel at forme en figur af strå, stof eller ler, at udføre ritualet på. Der stikkes et hul i for eksempel øjnene, hvis man ønsker at kaste sorte øjne på ofret.
Man skal som oftest enten kende personens navn, eller have en personlig genstand fra denne, for at en forbandelse virker ordentligt. Forbandelser virker som regel indtil de bliver fjernet. Også hvis personen skulle dø, ville forbandelsen stadig være på ofret, hvis denne på mirakuløs vis bliver bragt tilbage til livet. Det tager mindst 10 minutter at kaste en forbandelse, og heksen må ikke blive afbrudt.
Sabbatter:
(under udvikling)
Pentagram
Pentagrammet, også kendt som femstjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Pentagrammet står for “åbning”, og bruges derfor til at åbne portaler mellem planerne, eksempelvis under påkaldelse af guddommelige kræfter, men det tilknyttes også især Tempisme. Nogle af de mest kendte eksempler herpå er de elviske og sortelviske portaler, der som regel består af en rund platform med et indgraveret pentagram og en søjlebue, der strækker sig over pentagrammet som en dørkarm.
Heksagram
Heksagrammet, også kendt som seksstjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Heksagrammet står for “beskyttelse”, og bruges derfor til at afbøde udefrakommende magiske effekter. Symbolet er sat sammen af symbolerne for de fire elementer, og det er måske grunden til, at heksagrammet følgelig værner om den elementale struktur, som væsenet eller objektet i dets midte består af.
Den sydlige tolkning af gudinden Tara tillægger hende desuden også heksagrammet som symbol, idet det som sagt indeholder samtlige af de fire elementer.
Oktagram
Oktagrammet, også kendt som ottestjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Oktagrammet står for “forsegling”, og bruges derfor til at forsegle magiske effekter, tilstedeværelser og deslige. Et af de mest kendte eksempler herpå er ursegl, hvor kombinationen af en elementkrystal og et oktagram er i stand til at binde en elementarånd til en genstand i ubestemt tid.
Heksenes forbandelser
Heksenes forbandelser foregår ved, at heksen sender sit skyggevæsen ud for at lægge forbandelsen på personen. Dette gør skyggevæsnet ved at efterlade en lille del af sig selv i ofret, og når heksen ønsker at ophæve forbandelsen, kalder de simpelthen skyggevæsnet hjem fra deres offer. Jo mægtigere en heks bliver, desto flere “dele” kan han tåle at dele sit skyggevæsen op i, det vil sige jo flere forbandelser kan han have aktive af gangen.
Besværgelser Disse kan udtales af heksen på stedet og kræver ikke forberedelse. Dog er specielle remser og ingredienser tilknyttet mange af dem. Ved ordet "skyggen" udtales den pågældende skygges navn i stedet. Alle riter skal siges højt, og ingrediensen skal vises frem. Nogle hekse er blevet så øvede i at kaste besværgelser, at de ikke behøver at udtale riter, men blot navnet på besværgelsen, det såkaldte kraftord.
Urtekundskab Mange hekse har stor kundskab i sejdbryg, eller urtekundskab, som det også kaldes. Det er oftest for at styrke de ritualer de laver. Det er især også derfor, mange kloge koner bliver beskyldt for hekseri af offentligheden. Dog er disse kvinders måde at brygge drikke på en helt anden end den måde hekse gør det på.
Heksedrikke
Det er ligeledes muligt for heksene at brygge drikke. Det har dog ikke noget videre med skyggevæsnet at gøre, bortset fra at det er skyggevæsnerne der kan lære heksene at brygge, hvis heksen ikke har en mester til at oplære sig.
Skygger
Hvad er en skygge? En skygge er et dæmonisk væsen, der er skabt af dæmonen Zharat’ziel. Det er disse væsner hekse trækker deres kræfter fra. Skygger kan kun træde ind på det materielle plan igennem skyggeforpagterne (hekse), der lader sig besætte frivilligt og derigennem tildeles stor magisk styrke. Skygger er onde væsner, som lever af at dræne livskraft fra alt levende omkring sig.
Hvis den pågældende skygge er stærk nok, kan den materialisere sig på det materielle plan. I dette stadie viser skyggen kun det, den gerne vil have at folk ser. Kommer man i strid med en skygge, er det vigtigt altid at holde hovedet koldt og holde frygten inde, da det ellers kun vil øge skyggens styrke. Det er dog stort set aldrig sket, at en skygge i sin reneste form har kunnet betræde Nirahams jord uden en vært.
Hvordan ved man så, at man har med en skygge at gøre? Det første ville være at analysere, hvordan skabningen ser ud: En skygge er lavet af rent mørke. Som regel holder skygger sig i en slags tågeform, men det er usikkert, om den umiddelbart kan antage andre stadier eller former ved egen kraft.
Skyggens øjne er som regel godt gemt, men ser man en skygges øjne vil de højst sandsynligt være gule eller hvide. En skygge vil som regel, hvis den vil i kontakt med dig, tale det sprog du kender bedst. Nogle legender går på, at skyggers fødesprog minder om en slanges væsen, med et sært tvist af fyldig og læspende intonation. Hører du noget, der minder om denne beskrivelse, er der stor sandsynlighed for, at du har med en skyggedæmon at gøre. Skyggedæmoner optræder dog for det meste om natten, hvor mørkets kræfter et stærkest. Så vil du fange en skygge, er det en god ide at være beredt og vågen.
En skygge er, som navnet antyder, flygtig, og snedig som en slange. Hvis den ikke vil slå dig ihjel på stedet, vil den som regel forsøg, at indgå aftaler med dig, for dermed at kunne blive på vores plan og skabe ødelæggelse og skræk. Her følger kun et råd: Indgå ikke aftaler med skyggedæmoner, på nogen måde! For det første, strider det imod ethvert princip en god heksejæger bør have, og for det andet vil aftalen med sikkerhed være mere til skyggens fordel end din.
Hvordan man fanger en fri skygge
Dette afsnit er et særdeles vanskeligt sted at behandle, da man sjældent har set en skygge materialisere sig ved egen kraft til en reel trussel på Niraham. Det første råd lyder her: Hold altid, uanset hvad, hovedet koldt og luk frygten ude. Den har intet godt at gøre mod mørket.
Dernæst: Jern og salt menes at have en svidende effekt på skygger, så hold det ved hånden. Jeg har blandt andet hørt, at hvis man laver en cirkel af jernspåner og salt, vil det virke som et fængsel for skyggen, hvorfra den ikke vil kunne undslippe medmindre cirklen bliver brudt.
Metoden minder meget om fremgangsmåden i forhold til hekse. Dog vil det være svært at binde en skygge, da den vil flyve lige igennem din sølvkæde eller et hold i jorden. Bønner og hellige remedier vil dog muligvis have en effekt. Remedier som vievand og hellig magi burde kunne medvirke til at sende skyggen tilbage til skyggeplanet, eller helt udslette den.
Når det kommer til troldmænd, så vær på vagt: Deres magi er magtfuldt og vil med sikkerhed altid være en hjælp imod skygger og andet, som mørket er herre over. Men værn dig med både respekt, og mistillid: Troldmænds sind har vist sig følsomt og til tider fristende for skygger at tage bolig i. Der findes fortællinger om troldmænd, hvis magtbegær var så stort, at de uden videre indgik skyggepagter for at få mere styrke. Troldmænd tilstræber magt, lige meget hvor hæderlige og gode de end måtte fremstå. Det gør dem ikke nødvendigvis onde eller mistænkt for heksepraksis, men det gør dem potentielt farlige og til skrøbelig ofre for mørkets fristelser. De bedste hekse er nu engang dem som har den fornødne respekt for magien og dens indbyggede risici.
Til sidst er blot at nævne, at hvis du kommer i kamp med en skygge, skal du ikke være alene. Hvis en skygge er så stærk, at den kan materialisere sig på Niraham, søg da hjælp fra duelige folk.
Skyggerifter En rift er en sprække i barriererne mellem planerne, og en skyggerift er således en portal til skyggeplanet. Det er her skyggedæmoner holder til. En skyggerift er en mørk, sort portal som vokser, jo mere negativ energi som er til stede i området. En skyggerift vil, som regel, være skabt af hekse, troldmænd eller andre personer som praktiserer magi. Præster af de mørke guder kan også tænkes at medvirke til at lave skyggerifter.
En skyggerift vil først ses som en decideret "rift" altså en form for sår i luften. Jo mere negativ energi riften bliver tilført, des større vil den blive. Den vil samtidig åbne sig mere. At lukke en skyggerift kræver stor magisk indsigt og et hav af forskellige magiudøvere: Troldmænd, præster og lignende.
Metoderne til at gribe en skyggerift an er mystiske og mangfoldige. Derfor er mit råd til dig, at hvis du kommer i kontakt med en skyggerift, så søg hjælp hos de lærte. Jeg vil dog knytte en kommentar: Skyggerifter er skabt af negativ energi. Det er et ritual, som sandsynligvis er udført af en menighed, cirkel eller rede. Derfor vil mit bud være, at skabe et ritual, hvor formålet er at neutralisere den negative energi med positiv energi. Dermed vil riften ikke havde noget af trække sin kraft fra, hvilket forhåbentlig vil få den til at gå i opløsning.
Jeg håber at denne videnssamling, vil gøre dig gavn i kampen mod mørket. Den viden, der ligger i denne bog, har i hvert fald hjulpet mig på min færd. Hold den tæt til dig, da viden som denne aldrig er en god idé at dele med de forkerte personer. Husk de grundlæggende principper en heksejæger lever under: Brug din sunde fornuft, viden og erfaring er grundstenen, styrk dit sind og lad ikke frygten råde, hav hjertet med i dine handlinger, kæmp for lyset og sidst men ikke mindst: Beskyt Niraham imod mørket. Du har styrken!
- Mattheus Hauk
(Offgame: Dette materiale er skabt med inspiration fra Josef Delaneys bogserie: Wardsten serien.)
(Note: Dette er en måde at se på hvordan man spiller/jæger hekse, den er ikke at tolke som en regelbog.)
Denne bog er nu din, værn om dens viden og brug den som et våben lige som jeg har gjort.
Du er ikke bare min lærling, men også min yngste søn. Jeg ved det sidstnævnte måske ikke har fyldt så meget i den tid vi har haft sammen, men jeg håber du forstår. Jeg tiltror nu Nirahams sikkerhed til dig, jeg ved at du vil skabe en lysere fremtid for verden. Bered dig med mod og glem ikke eden du svor for længe siden:
"Jeg er klingen der bekriger det onde
Lad min fornuft være min følgesvend
Lad min visdom være min fakkel i det uvise mørke
Lad min respekt være den rækkende hånd til folket jeg tjener
Lad mit overblik være min støtte i kaos stunder
Lad mit mod være mit våben imod de dunkle magter"
Jeg er stolt af dig.. min dreng
- Mattheus
Mørket
Historierne om Mørkets skabelse er mange, forvirrende og til tider meget komplekse. Mange påstår, at Mørket altid har eksisteret i verden, som en modpol til lyset. Andre mener at Mørket blev født ind i verden som et lille frø, der langsomt begyndte at spire i takt med, at menneskene begyndte at tilbede det og snylte på dens magt. Kirkerne siger, at Fanabina trak Rallen ud fra det store mørke, da hun skabte Sortelverne i tidernes morgen, som et angreb på hendes søster Sissianas skabninger, Elverne. Men hvor var mørket kommet fra?
Hvorvidt historierne er sande eller ej, er i og for sig underordnet. Der er blot én ting som er sikkert, hvad angår kraften, der gemmer sig for lyset: Det lever af frygten fra dødelige. Mørkets kraft stiger, i takt med menneskets stigende frygt for de dunkle magter, der lever i skyggerne. Nogle folk er blevet så bange for denne kraft, at de decideret tilbeder og snylter på Mørket, for ikke at ende i fordærv. Men Mørket er her ikke for at hjælpe verden. Det eneste, Mørket og dets mange tjenere har i sinde, er at bade verden i død og kaos. Mærk dig dette og glem det aldrig. Værn om dig selv når Mørket truer, og bær dit mod som dit våben.
Til læseren af denne bog
Denne bog er ikke lystlæsning. Det er ikke et eventyr om prinsen, der finder sin eneste sande kærlighed eller om helten, der redder verden. Denne bog er min journal, min gave til Niraham i kampen imod det onde. Så hvis du ikke har i sinde at bruge denne bog i lysets tjeneste, læg da bogen fra dig. Men er dit hjerte rent og dine tanker gode, læs da blot videre.
Hvad er en Heksejæger?
En Heksejæger er en person, som har viet sit liv til at bortmane, uddrive, bekæmpe og binde mørkets væsner. Heksejægeren tjener lyset og viger ikke fra sin pligt i kampen mod mørket og dets onde magi.
Ikke alle og enhver kan gå ind i dette fag og komme ud igen i et stykke. For at kunne blive heksejæger, skal man være af den rette støbning. Det kræver først og fremmest at man har et uigennemtrængeligt mod og ikke stopper for noget. Mod er det vigtigste redskab imod mørket, og med modigt hjerte står du meget stærkere over for dets tjenere. Mørket næres af frygten og menneskets svagheder. Derfor er det af den yderste vigtighed, at man aldrig bukker under for angsten. Livet som en heksejæger er hårdt og svært, og du vil blive bange og skælve. Men som en heksejæger er man nødt til at trække vejret dybt, ikke gå i panik og holde hovedet koldt, for at kunne overvinde Mørket.
En kommende heksejæger skal desuden havde gode intentioner og vise respekt overfor sin mester, og ydmyghed og engagement overfor sin opgave; at beskytte Niraham fra de onde magter. Oplæringen som heksejæger starter fra ca. 10-års alderen, for at mesteren kan forme sin elev fra et tidligt stadie. Oplæringen tager mindst 7 år – den tid det tager opnå et absolut minimum af den fornødne viden om, hvad der venter ham/hende.
En heksejæger har ikke blot ansvar for sig selv, men i højeste grad ansvar for andre. Det er derfor vigtigt at have fokus og ikke bringe folk i fare. Derfor er der mange heksejægere der lever et ensomt liv uden hverken kone eller børn. Dette er udelukkende for at holde disse mennesker i sikkerhed for mørkets tjenere. Som sagt er det ikke et krav at en heksejæger afgiver familie, dog bør den pågældende broder grundigt overveje de konsekvenser og mulige fare en familie kan medføre. Er det for familiens skyld, eller for din egen?
I sin kamp mod Mørket er en heksejæger ikke kun afhængig af sit mod og sin viden, men også af et arsenal af vigtige remedier:
1. Journalen
Den mest møjsommelige og tidskrævende del af heksejægervirket, men også den vigtigste og mest værdifulde, er indsamling af viden. Men intet hoved kan rumme al viden, og det er derfor vigtigt at du præserverer den viden du indsamler i en journal. Journalen er der, hvor du nedskriver alle informationer du indsamler om de hekse du efterforsker, både så du kan huske, holde styr på dem, og så de informationer du har indsamlet ikke går tabt, hvis du selv skulle komme af dage. Med din efterladte journal kan en kollega fortsætte hvor du slap, frem for at måtte starte forfra.
Journalen er også der hvor du nedskriver dine tanker, idéer og erfaringer, så du kan huske dem, og give dem videre til dine egne lærlinge. Journalen bør også rumme beskrivelser af dine sejre, til opmuntring og inspiration, og af dine fejltagelser og nederlag, så du og dine lærlinge kan lære af dem og ikke gentage dem.
2. Kappen
Udover den åbenlyse praktiske værdi i at have en varm kappe til at beskytte dig mod kulden, har heksejægerens kappe en særlig betydning. Det fortælles, at vor ordens grundlæggere alle bar en fattig mands kappe for at minde dem om ydmyghed og deres ansvar for at tjene menigmand uden tanke for profit. For at huske på dette bærer alle ordnens brødre den særlige kappe med skulderslaget, fremstillet i grove materialer for at mindes os om grundlæggernes eksempel. Denne kappe gør det også nemmere for ordensbrødre at kende hinanden uden at skille sig ud fra jævne folk.
Mange ordensbrødre bruger også deres kappe som våben. De indfatter sølv- eller jernlodder i syningen langs kanten, så kappeskøderne kan bruges som kædevåben, hvis man ikke har anden bevæbning ved hånden. Nogle heksejægere markerer indersiden af kappen med beskyttende runer eller symboler, eller monterer kappen med talismaner eller tilsvarende objekter, der beskytter mod heksemagi.
Jeg har gennem mit virke undladt at forstærke min kappe med magi, dels det er bekosteligt og omstændeligt, og dels fordi jeg har lagt vægt på at udøve mit fag med mit intellekt, mit mod og min viljestyrke, uden at forlade mig på magiske hjælpemidler. Sølv- og jernlodderne droppede jeg fordi de var for dyre, for tunge og for meget i vejen, i forhold til hvor ofte jeg havde brug for dem.
3. Rønnestaven
Heksejægere af vores orden er vandringsmænd. Derfor er det naturligt at vi alle bærer en vandrestav, der dels er nyttig i ujævnt terræn, dels kan bruges som et våben med længere rækkevidde end et sværd, om nødvendigt. Heksejægerens stav er lavet af rønnetræ, fordi rønnetræet er de vejfarendes træ, og det siges, at rønnetræet beskytter vandringsmænd mod at fare vild. Derudover har rønnetræ apotropaiske kræfter, i form af en brændende effekt overfor mørkets væsner. Rønnetræer kan således afskrække hekse og lignende mørkefolk, hvorfor de ofte plantes nær ved byporte eller ensomme huse i øde egne.
Rønnetræ har også den særlige egenskab at kunne vokse frem på andre træer. Jævne folk tillægger på baggrund heraf rønnesorten magiske egenskaber, men, medlemmer af vor orden har fundet ud af, at sådanne stiklinger skyldes rønnefrø i fugleekskrementer, som er blevet efterladt i huller og revner i andre træer. Disse såkaldte "flyverøn" er særligt potente overfor mørkets væsner, hvis du kan finde en stikling der er stor nok til at forarbejde en vandrestav af.
Nogle heksejægere ynder at udstyre deres rønnestav med en sølvklinge i toppen, så staven kan bruges som spyd. Sølvklingen kan monteres i en dølle (en udhulning) i toppen af staven som en såkaldt spuns, der dog skal være godt tilpasset for at sidde ordentligt fast. Klingen kan også monteres med en skydemekanisme, så den trækkes ned i staven, når den ikke er i brug, og så skydes frem med en fjederknap eller skubbesplit. Dette kan dog være en indviklet mekanisme at indbygge, der ikke altid er pålidelig, og tillige kan svække staven ved at udhule den. Af samme grunde har jeg aldrig selv benyttet en sølvklinge i min rønnestav.
Jeg må advare på det kraftigste mod at udstyre din stav med en permanent sølvklinge, dels fordi den så vil afsløre dit erhverv, og dels fordi sølv er eftertragtet af landevejsrøvere og andet tyvepak, og derfor altid bør bæres skjult.
Det sidste der skal siges om rønne er at helt friske rønneskud kan bruges i miksturer mod hekse.
Det skal dog understreges, at de mangfoldige rønnebær ikke arver rønnetræets apotropaiske egenskaber, og tværtimod er stærkt giftige for mennesker. Flere heksejægere har sågar fundet eksempler på at heksene selv bruger rønnebær i deres brygge og ritualer.
4. Sølvklinge
Sølv har ligesom rønnesorten en brændende effekt på mørkets væsner, og virker tillige rensende på ikke blot den magi, brygge og gifte hekse fremstiller, men på mange slags af Mørkets tjenere, især varulve og vampyrer. Det er derfor vigtigt for heksejægeren altid at bære en eller anden form for sølvklinge eller spid på sig. Mange af Mørkets tjenere frygter sølvets rensende kraft, og vil sky alene synet af en blank sølvklinge.
Fordi sølv ikke er lige så stærkt som stål, vil jeg ikke anbefale et sværd smedet af sølv; det vil være for skrøbeligt overfor stålvåben. Men kortere klinger, øksehoveder, spidshakker, eller sværdklinger af stål belagt med sølv kan være effektive våben. Jeg har altid selv båret en daggert med sølvklinge, og den har været et uvurderligt våben, der har reddet mit liv mange gange.
5. Sølvkæden
En heksejæger bør altid bære en eller flere kæder af sølv på sig. Mange af Mørkets tjenere kan være svære at slå ihjel på konventionel vis, og må ofte fikseres inden deres ondskab kan uddrives eller stedes permanent til hvile. En kæde kan derfor bruges til at binde mørkets tjenere, til man finder en mere permanent løsning på problemet. Da mange hekse og lignende mørkevæsner ofte er fysisk stærkere end almindelige dødelige, kan almindelige reb og kæder dog være utilstrækkelige. Her kommer sølvets apotropiske kræfter igen til nytte, fordi det vil være svært for heksen at bryde en kæde der svækker og smerter ham eller hende.
Oplæringen
- En lærlings rejse
En heksejægers lærling skal ikke bare være en tilfældig bondedreng der ikke ved hvad der er højre eller venstre. Lærlingen skal eje de 5 grundværdier for at møde de krav der forlanges af ham når hans lærlinge tid begynder: Mod, Viden, Overblik, Fornuft, Respekt. Har han ikke dem er det ikke sikkert hvor længe han vil kunne stå distancen. En heksejæger lærling er endvidere underlagt et kodeks bestående af 9 punkter, disse punkter skabt som et regelsæt for at opretholde kontrol og for at give den kommende lærling et indblik i hvad der forventes fra hans mester. Det er samtidig en god ide vis lærlingen kan læse og skrive. Ellers vil lærlingetiden være noget af en prøvelse for den pågældende heksejæger. De 9 punkter er som følger:
Lærlingens Kodeks:
1. Respekter din mester og gør som han siger
2. Enhver praksis der indeholder sort magi eller benyttelsen af rall er bandlyst
3. Gå aldrig uden dine remedier
4. En heksejæger skelner ikke mellem racer, dette bør hans lærling ej heller gøre
5. Udvis ikke blot respekt og ydmyghed overfor din mester, men også overfor de mennesker der er omkring dig.
6. Der er forskel på at være modig og dumdristig. Tænk dig om og lad være med at løbe med hovedet først
7. Spørg endelig en gang for meget end en gang for lidt, men lad vær med at stille dumme spørgsmål, dem har ingen glæde af
8. Brok er ikke konstruktivt og er derfor overflødig. Livet som heksejæger er ikke en dans på roser og vær lykkelig for at du har dit liv i behold.
9. Magisk færdigheder, med særlig fokus på det arkaniske, er ikke tilladt med mindre din mester siger andet. Det at være en heksejæger er et håndværk, ikke trolddom.
Det står heksejægeren ved magt at fratage lærlingen hans plads vis dette vurderes. Det er samtidig også muligt for den pågældende heksejæger at bortkaste lærlingen hvis kodeksets punkter bliver brudt gentagende gange, med undtagelse af punkt nummer 2.
I forhold til pensum er der ikke nogle fast liste over hvad en heksejæger skal lære sin lærling. Måderne at lære dette fag på er lige så forskellige som de heksejægere der udøver det. Dog vil jeg gerne i denne sammenhæng nedfæste syv emner som jeg mener er obligatoriske for en kommende heksejæger at arbejde med i sin lærlinge tid:
1. De 5 grundværdier for en heksejæger: Mod, Viden, Overblik, Fornuft, Respekt
2. Viden om hekse: De forskellige typer og definitioner
3. De 6 grene
4. Mørket og dets kræfter
5. Viden om andre mørkevæsner i Niraham
6. Kompetence i remedier imod mørket: salt, sølv, rønne osv.
7. Krop og sin
Når den kommende lærling bliver optaget hos en heksejæger er det lærlingens første pligt at anskaffe sig en rønnestav. Lærlingen skal selv finde og udskære denne stav for derved at give den et personligt præg. Hver her opmærksom på at flyverøn har bedst potentiale som heksejæger stav, se evt. mere om flyverøn i det forhenværende kapitel. Lærlingen har også til opgave at skaffe sig en notesbog hurtigst muligt. Det er menneskeligt at fejle og glemme ting, derfor har vi en bog hvor vi kan skrive vores erfaringer og viden ned så vi husker dem. Selve kappen og sølvklingen har ikke den store betydning for en heksejæger lærling ej heller sølvkæden. Dog er sølvkæden et visuelt kendetegn for en heksejæger og kan derfor diskuteres som et vigtigt redskab.
Det er vigtigt for heksejægeren, der skal oplære lærlingen, at holde for øje at lektionerne ikke blot vil være teoretisk fokuseret, men at de samtidig også indeholder praktiske elementer. Derfor er lærlingen nødsaget til at spenderer rigtig meget tid sammen med den pågældende heksejæger og tage med ham på hans mange rejser rundt omkring i Niraham for dermed at kunne få en bedre forståelse for hvilke kvaliteter og kompetencer en heksejæger bør havde.
Til sidst er der blot at sige om dette emne, at både lærlingen og heksejægeren skal være sammen i meget lang tid. Denne tid bør ikke være en tid badet i mistillid og had, men en tid hvor både heksejægeren og lærlingen tager ved lære af hinanden og hvor disse to personer danner et gensidigt samarbejde og venskab. Sammen er vi stærkere og en heksejæger har brug for alt den hjælp der kan opsamles.
Hvordan bekæmper vi mørket?
1. En vigtig lektie skal lyde, at dit sind er det vigtigste våben imod mørkets tjenere. Mørket ånder for angsten og den rædsel som dødelige føler over for det. Det er derfor utroligt vigtigt at forberede sit sind, når man står overfor mørket. Fokusér derfor altid på din vejrtrækning og sørg for at den er rolig og langsom. Et godt råd kan være at fløjte, hvis dette er dig muligt. En rask og glad melodi kan hjælpe frygten på afstand og dermed mindske chancen for at tabe hovedet – bogstavelig talt. Og husk altid på, at dit liv er mindre værd, end den bonde du er i gang med at rede fra den visse død. Du gør det du gør for folket. Har du først indset dette, vil mørket have svært ved at påvirke dig.
2. "Uden mad og drikke dur helten ikke". Dette citat er så sandt og fornuftigt, som det er gammelt og velkendt. Men når man er imod mørkets magter, kan det have sine fordele at holde igen med brødet og vinen. Faste giver et klart sind, som vil gøre det nemmere for os at stå overfor mørket, når det gælder. Derfor kan det være en god idé kun at spise sparsomt, inden arbejdet kalder. Lidt er bedre end ingenting, og du skulle nødigt besvime, når det er mest kritisk.
3. Mange mennesker vender sig til Magiens Cirkel eller De Sande Guders præster for hjælp, når mørkets kræfter er på spil. Men det kan være en både dyr og langvarig vej at gå. En heksejæger besidder ikke magiens magt eller gudernes kraft i samme omfang, men det vi har, kan også gøre en betydelig forskel i kampen imod mørket. Kombinationen af salt og jern har vist sig uhyre effektiv mod hekse og andre væsner, som lever i det dunkle. Kombinationen kan både bruges til at skade og binde mørkets væsner. Samtidig har rønnetræ, som vore vandrestave er lavet af, en særlig virkning på hekse. Derudover bruger vi sølv, som er et meget stærkt våben mod både hekse og andre tjenere af det dystre og okkulte. En god sølvklinge kan skade selv de stærkeste bæster fra mørket, så en sølvkniv eller -sværd er en god ting at have i sit bælte, og gerne begge dele, hvis man vil være sikker.
4. Sølvkæden er måske Heksejægerens lettest genkendelige mest symbol ladede våben. Dette redskab kan bruges til at binde en heks og er derfor et utroligt vigtigt våben imod mørket. Dens effekt er dog ikke så stor imod stærkere væsner som dæmoner. Visse svagere dæmoner kan dog muligvis holdes i skak med en god kæde af meget rent sølv.
5. Når alt kommer til alt er det heksejægeren selv, der skal gøre arbejdet. Hans sølvkæde er ligegyldig, hvis han ikke kan kaste den. Hans sværd er ligegyldigt, hvis ikke han ved, hvordan man bruger det. Derfor er det utroligt vigtigt, at heksejægeren i alle henseender er i sin bedste form. Hans krop skal være stærk, hans sind klart og hans sjæl ren. Hans fornuft, mod og viden må være lige så skarpe og holdbare, som hans øvrige redskaber. Vi må alle lære her i livet, og det gør vi både af vore succeser og nederlag. En god heksejæger husker dette og har det med sig på sin færd.
Hvad er en heks?
I Niraham er hekse dødelige personer, der gennem et indvielsesritual har opnået en pagt med et skyggevæsen fra et andet plan, og kan få dette væsen til at udføre gerninger for sig, oftest i form af forbandelser. Hekse har som sådan ingen organisation, bortset fra mester/lærling-forholdet, men det sker, at der dannes sammenslutninger mellem heksene, oftest mellem en mester og alle dennes lærlinge. Disse sammenslutninger dannes for det meste kun på steder, hvor heksene gennem deres fælles kræfter kan få mere magt, og hvor der ikke er stor chance for at blive pågrebet og henrettet af kirken.
En heks er derfor en person, som har lavet en pagt med en skyggedæmon og lader den dele sin krop og sjæl. De er utroligt farlige og onde, og deres mørke magi bruges til at volde skade på andre, som heksen ser som en trussel. De er store fjender af både Gudernes kirker og Magiens Cirkel.
Pagten
For at en person kan blive heks, skal denne finde en anden heks, der kan indvie ham/hende, eller finde ritualet i en bog eller anden form for skriftlig overlevering. Derefter skal aspiranten gennemgå et ritual, hvor et skyggevæsen bliver bundet til ham/hende, og derefter vil han/hende starte sin læretid hos en mester, der så vil lære den nyindviede heks om urtebrygge og skyggevæsnernes natur.
Selve pagten med skyggevæsnet består i, at hekseaspiranten lader skyggevæsnet tage bolig i sin krop til evig tid og heksen kan til gengæld bruge skyggevæsnet som sin tjener og til at udføre forbandelser. Skyggevæsnet opsluger derefter heksens normale skygge, og følger ham eller hende overalt. Skyggevæsnet kan ikke tjene heksen fysisk (madlavning, tøjvask osv.), da det ikke har et fysisk legeme, men det kan hjælpe med mentale og intellektuelle emner, som for eksempel at skræmme fjender, tyde skrifttegn, oversættelse tekster osv.) Mægtige hekse er også i stand til at sende deres skyggevæsen ud for at indhente informationer og for eksempel spionere, men dette er en sjælden egenskab.
Hekselænken Når en heks giver sin sjæl til en skygge, sker det gennem et frygteligt ritual, der skaber en såkaldt hekselænke. Hekselænken er det åndelige bånd, der knytter heksen til skyggen. Når det først er etableret, er det umuligt at bryde igen. Ingen heks er så vidt vides nogensinde blevet løsnet fra sin lænke, heller ikke ved døden.
Hekselænke-ritualet kan udføres af en anden heks eller ud fra en bog med en nøjagtig beskrivelse af ritualet. Det er langt og meget farligt, og det skal foregå om natten. Der tegnes en cirkel på jorden, og rundt om cirklen skrives skyggens navn, samt navnet på den person, som skal bindes med hekselænken.
Ritualet kræver et offer, der skal tiltrække skyggens opmærksomhed. Offergaven placeres i cirklen sammen med den kommende heks. Herefter bliver en rite læst op, enten af den heks som hjælper med at skabe lænken, eller det som står beskrevet i ritualet. Herefter snitter den kommende heks begge sine håndled på tværs med en kniv, og vender sårene ned mod jorden. På den måde ofrer aspiranten sit blod og livskraft til skyggen, og gør sine håndled klar til at blive bundet med hekselænken.
Hvis den kommende heks efterfølgende er i stand til det, sværger denne højlydt sin evige troskab og sin sjæl til skyggen 9 gange. Hvis ritualet lykkes, vil alle tiltrukne skygger herefter samle sig om den udøvende, og alle i nærheden vil mærke en kraftig tilstedeværelse. Aspirantens sjæl bliver revet ud af dennes krop, hvilket er meget brutalt og smertefuldt, og tilsvarende foregår under stor tumult og højlydt råben og skrigen. Når sjælen er ekstraheret, tager skyggen bolig i aspirantens legeme, hvilket formodes at ske gennem de åbne sår i håndleddene. Hvis ritualet er succesfuldt, vil sårene være vokset sammen, når ritualet er slut, dog ofte efterladende sig grimme ar, som kendetegn for hekselænken. Se mere om disse ar i afsnittet: "Hvordan man tester en heks".
Det gamle ordsprog "Hver by har sin heks" bruges rundt omkring i verden og er så sandt, som det er sagt. Hekse er både ens og samtidig utrolig forskellige. Jeg vil i det følgende præsentere forskellige typer af hekse og forskellige aspekter af hekse. Dog skal det siges, at de fleste af disse typer alle har det til fælles, at de deler skyggepagten som fællesnævner bortset fra de to første kategorier.
Normale hekse:
De falskt anklagede: Hekseri er kontroversielt og frygtet i næsten alle mindre landsbysamfund. Som følge heraf kan anklager være et magtfuldt redskab i konflikter, der ellers ikke har det mindste med hekseri at gøre. Kan man overbevise flertallet om, at en person er skyldig i hekseri, kan det sætte vedkommende under gevaldigt pres. Konsekvenserne kan være altødelæggende for personens liv, familie og status i lokalsamfundet.
Simple mennesker kan ofte være for forblændet af deres frygt til se og tænke klart, og Heksejægeren kan i mange tilfælde være den eneste med tilstrækkelig indsigt og erfaring til at kende forskel på ægte heks og en uskyldig under falsk anklage. Det er derfor vigtigt, at Heksejægeren er lige så ihærdig i kampen for at få frikendt uskyldige under falsk anklage, som for at få stoppet de ægte hekse.
Kloge Koner: I de fleste landsbyer findes en, oftest ældre, kvinde, med stor visdom og kundskab, især inden for urtebryggeri og helbredende drikke. Det er vigtigt for Heksejægeren at skelne mellem en egentlig heks, der er allieret med mørkets kræfter, og disse kloge koner, som, på grund af deres for menigmand ofte mystiske og uforståelige kundskaber, ofte kan blive ofre for falske anklager om hekseri.
Kloge koner kan være stærke allierede i kampen mod mørket. Man ser dem meget i mindre landsbyer, hvor de tjener som læge, rådgiver eller sjælesørger for folk. Deres erhverv er et vigtigt og godt et af slagsen som tjener folket. Hvis disse uskyldige og nyttige kvinder bliver mødt med anklagende øjne fra mistænkelige blikke, skal vi være beredte på at stå ved deres side og snakke deres sag, hvis det er nødvendigt.
Mørke Hekse: Farlige og samvittighedsløse individer, der sjældent giver megen tanke til konsekvenserne af deres handlinger og andres ve og vel. De vil gøre alt for at opnå mørk magi og bruge mørkets kræfter til deres onde mål. Nogle hekse bruger disse evner til at skygge sig selv fra verden, mens andre bruger skyggernes gave til at sprede ondskab og rædsel på Niraham. Der findes legender om mægtige hekse, hvis kraft og styrke var så stor, at hele byer og kongeriger led under deres tyranni.
Skind hekse:
Hekse der fokusere intensivt på naturens kræfter kan udvikle evnen kaldet ”skindskift”. Denne specielle evne omhandler heksens magiske kraft til at bevidst forvandle sig til forskellige dyr. Formen(ene) som heksen antager er baseret på de dyrearter der befinder sig i de lande de oprindeligt stammer fra hvilket kan skifte meget alt efter hvilken skin heks man er oppe imod. Skin hekse kan også risikere at tilegne sig dyre lignende mutationer i form af knurhår, bestialske øjne eller haler i alle mulige afskygninger. Der er dog kun observeret skind hekse inden for naturmagiens praksis og er derfor ikke en heksetype man ser i andre heksespecialer. Skindskifts evnen har også en anden hage, nemlig at dette gør skind hekse utrolig svære at opspore, da de kan skjule sig i deres forskellige dyriske skikkelser. Klaner som Ravneøjeklanen har specialiseret sig i en bestemt dyreform nemlig Ravne og er en af de største klaner hvor medlemmerne er skind hekse. Skindhekse holder som regel til i tætte skove som Vinterskoven samt skove der grænser op til Morkuveria. Dog er skindhekse ikke et sjældent syn i mange andre riger i Niraham, det vil bare give mest mening at disse valgte steder ville være ideelle for dem.
Mænader
Disse kvindelige hekse er kendt for deres snedige og adrætte natur. De befærder sig udelukket i mørke og er utrolig kyndige i forsvindingens kunst. Mænader bære ikke sko og er som regel udstyret med to krumme daggerter samt flere små knive en øjet ser. De er heksenes ubestridte snigmordere og operer efter et bestemt kodeks der er skjult for menig folk og til tider også andre hekse der ikke er optaget i deres cirkel. Mænader er ikke de mest sofistikeret heksetyper og har stor gavn af at bosætte sig under jorden, hvor deres tunneler fungere både som hurtige genveje og som kirkegård for deres uheldige ofre.
Deres underjordiske tilværelse har samtidig den effekt, at deres nattesyn er så veludviklet at de ser lige så godt om natten, som vi ser om dagen, hvilket er en af grundende til at de ikke viser sig i de lyse timer. Det er uvist hvorfor denne hekse kategori kun består af kvinder, men det lader i denne sammenhæng til, at mange af deres ofre har været mænd. Mænader bliver også kaldt "Ørkenhekse" fordi de som regel befinder sig i varme områder som Zikkah Ørkenen og Zarabash. De er samtidig også blevet opserveret i Bang Tei nær Drageøerne.
Ualmindelige heksetyper:
Hvide hekse:
I kontrast til de mørke hekse findes der de hvide hekse. Denne type af trolddomskyndige er uhyre sjældne da de er folk som har været i kontakt med en skygge og har været mørke hekse tidligere i deres liv. Med hjælp fra kompetente gejstlige og omfattende uddrivelses ritualer, har disse hekse formået at destruere eller undslippe skyggens greb om dem. Dog vil den skyggelænke som skyggen dannet ved foreningen som regel stadig være i takt hvilket gør at denne heks stadig har adgang til mørket, men ikke er under indflydelse af skyggen. Grunden til at disse hekse bliver omtalt som ”hvide” er fordi mange af disse individer ønsker forløsning for det de har gjort og derfor bekæmper mørkets magter ved brugen af deres egene mørke egenskaber. Dette er selvfølgelig positivt, men jeg ville ikke stole fuldt på disse mennesker. En gang heks, altid heks og dette er jeg ikke ene om. Disse hekse gemmer sig som regel lige så meget for omverden som de mørke hekse og giver sig sjældent til kende for andre end deres egne. Individer som disse har også tilnavnet ”heksebane” i nogle kulturer og har nogle skjulte ordner i Niraham, dog er deres placeringer og kaldenavne ukendte for mange.
Lamia-hekse (vildhekse)
Lamia-hekse kaldes også vildhekse, fordi de oftest lever i øde, fjerne egne, afskåret fra civilisationen og menneskelig kontakt. De er asociale og bestialske, og lever af at drikke blod fra andre levende væsner, men skal ikke af den grund forveksles med vampyrer eller andre udøde. Da menneskeblod er et særligt potent måltid for en Lamia-heks, kan de være tilbøjelige til at opsøge civilisationen for at jage, men de kommer herudover sjældent i kontakt med mennesker. Det gør dog ikke deres eksistens mindre farlig eller skadelig for Niraham, for en magtfuld Lamia-heks kan forvolde megen skade i ødemarken, gennem sit åndelige virke og sin indflydelse på naturen.
Lamia-heksenes isolation giver dem en meget tæt og stærkt bånd til deres skygge, på same måde som en eremit-munk kan have en stærkere åndelig forbindelse til sin guddom, end gejstlige der lever som en del af det øvrige samfund. Den stærke forbindelse kan sætte meget markant præg på heksen udseende: Jo længere tid heksen er isoleret, jo mere vil dens fysiske fremtræden forandre den sig. Heksen kan udvikle dæmoniske træk som sorte øjne, hugtænder, dæmoniske horn, unaturlig kropsbehåring, bleg, grå, vortet eller skællet hud, kløer, hale og meget andet. En heks kan have mange forskellige mutationer, men de opstår gradvist og langsomt, og deres fremvækst er ikke en behagelig oplevelse for den besatte. En heks, der er i dybere kontakt med sin skygge, kan kendes på om han/hun har sorte øjne. Længere i processen vil der samtidig dannes skæl langs rygraden.
Som isolationen og mutationerne skrider frem, bliver heksens mentale tilstand også mere bestialsk og den oprindelige menneskelige personlighed vil vige for Skyggen. Det er muligt for en Lamia-heks at blive det vi kalder "tam", hvilket vil sige at mutationerne fortager lige så stille og heksen vender tilbage til sin oprindelige skikkelse. Dette tager dog tid og kræver at heksen bliver holdt under skarp kontrol, forhindres i at interagere med sin Skygge og bruge sine mørke kræfter, samt så vidt muligt fastholdes i rene og helligede omgivelser og muligvis udsættes for eksorcisme og rensende ritualer fra en præst.
Lamia-heksenes dæmoniske mutationer og store kundskaber inden for blodmagi, trællemagi og knoglemagi, gør dem til en af de farligste heksetyper der findes i Niraham, men deres farligste egenskab er dog den irrationelle, instinktdrevne adfærd, deres dyriske levevis medfører. Vildhekse er svære at bekæmpe, fordi de er mindre menneskelige og mere uforudsigelige end de fleste andre typer hekse, og derfor skal tilgås med streng varsomhed og forberedelse på det uventede.
Sumphekse:
Denne type heks lever, til forskel fra andre hekse, i vand og har det som deres hjem. De kan minde lidt om vildhekse, men deres mutationer er mere gennemgribende og ensartede. De har gennemgået en s forvandling, at de har meget lidt til fælles med deres menneskelige side. Sumphekse har mistet så meget af deres menneskelighed, at de sjældent kan tale, og i stedet for almindelige hænder har de store, krogede kløer, som de bruger til at gribe godt fat i deres ofre og trække dem ned i dybet.
De holder til i moser, søer og sumpe, hvor vandet er ferskt og derfor ikke indeholder salt, og venter på at nysgerrige eller dumdristige mennesker skal begive sig ud i vandet, hvor sumpheksen kan hive dem under, drukne og derefter fortære dem. Sumphekse er utroligt stærke, og det vil være stort set umuligt for et almindeligt menneske at bryde fri af heksens greb, når den først har taget fat.
Udover kløer har sumphekse meget god lugtesans og lange, spidse tænder. I nogle af Nirahams lande, især Paravien, Traegonnien og Lenerne, bliver disse hekse kaldt for "Grøntand", fordi aflejringer af alger og moseslim giver deres tænder en grøn farve. Sumphekse er mere sjældne end deres mere menneskelige søskende.
Hekse grupperinger og organisationer
Heksecirklen Hekse kan danne cirkler for at hidkalde større og mægtigere forbandelser. Der vælges en heksemester over ritualet. Denne skal tegne en cirkel på jorden, skrive dæmonens navn i den og stille sig der. Herefter skal alle de øvrige deltagende hekse, stille sig i en rundkreds om cirklen. Der tændes 3 lys, som stilles overfor hinanden i kanten af cirklen. Herefter skal skyggens navn besværges 13 gange, hvilke gerninger den har udøvet, vil udøve eller som skyggen har udøvet, hvad den er herre over osv. Heksemesteren kan nu begynde at fremsige besværgelsen eller forbandelsen, mens de andre hekse messer videre. For hver deltagende heks vil forbandelsen kunne ramme en ekstra person, varigheden kan fordobles (kun den oprindelige), eller den effektive grad sættes ned. Det er også muligt, at bede om andre eller mægtigere forbandelser, som ingen af heksene er i stand til at udføre alene. Dette vil dog også kræve et offer, og er ikke helt ufarligt.
Heksereden
En hekserede er et sted, hvor hekse praktiserer deres ritualer. En hekserede kan kun blive oprettet, hvis der er en stor mængde hekse til at indvie grunden. Jo flere hekse, jo stærkere bliver reden. Der er forskellige okkulte remedier i en hekserede. Det kan blandt andet være knogler, døde dyr, grimore, rituelle symboler, dukker osv.
Klaner
En hekseklan er en større gruppe individer, der i fællesskab udøver hekseri: Pagter med en eller flere skygger, onde ritualer og lignende. En klan behøver ikke bestå udelukkende af hekse, men kan sagtens have mange medlemmer, der ikke selv har indgået en pagt med skygge. I stedet støtter og hjælper de heksen eller heksene med deres planer og ritualer. Klanen kan eksempelvis være organiseret omkring en familie, men oftest består den af en indercirkel af indviede hekse, der har en mængde hjælpere og akolytter, og potentielle fremtidige hekse.
Der findes mange forskellige klaner rundt omkring i Niraham, hvoraf mange er hemmelige organisationer. De fleste har dog både et navn og et symbol, gennem hvilken klanens medlemmer kan identificere hinanden og klanens hemmelige aktiviteter. Navnet kan have symbolsk betydning for klanens aktiviteter, andre gange afspejle det ikke noget bestemt ved gruppen, som for eksempel Sorthåndsklanen, der intet har med sorte hænder at gøre.
Her følger en beskrivelse af nogle af de mest kendte hekseklaner i Niraham.
Skyggesjakalens stamme
Skyggesjakalens stamme er en af de største stammer på Traegonn-sletten og har en plads i Himmelbjergets højråd. Stammens medlemmer er dedikerede tilbedere af skyggerne og kendt for deres tætte kontakt til disse væsner. Det kommer blandt andet til udtryk gennem deres brug af skyggeulve. På grund af denne stærke forbindelse til skyggerne, der er kendt for at være ildesindede og farlige selv for de, som kender dem indgående og tjener dem trofast, er Skyggesjakalens stamme frygtet selv blandt andre traegonnere, men også højt respekteret. Nogle af Nirahams stærkeste hekse stammer fra denne klan.
Skyggesjakalens stamme holder til i de nordlige dele af Traegonn, langs grænsen til Rustbjergene.
Skyggeulve:
Et muligt kendemærke for Skyggesjakalerne. Dog er deres kendemærker mangfoldige
Ravneøje klanen:
Denne klan eller ”familie” er en af de mere subtile klaner i Niraham. Klanen strækker sig til mange afkroge af verden og har forskellige store reder rundt omkring, blandt andet i Lenerne, Paravien og Kamirr. Klanens navn kommer af heksenes praksis der i alt sin enkelthed går ud på følgende; Når en ny indviet heks får sin skygge er det personen pålagt, at bore sit eget øje ud med en bestemt klankniv som den pågældende heksemester har i sin besiddelse som kaldes en ravneklinge der er lavet af er smedebehandlet ravnenæb. Når øjet er fjernet vil skyggen skænke individet et pupilløst øje der skænker den nye heks et forstærket syn, der lader vedkommende se over store afstande på flere kilometer. Denne klan har som regel også ravne som deres tjenere som de bruger som spioner og deres øjne. Derfor bør man være på vagt hvis en flok af ravne bader himlen, man ved aldrig hvem der kigger. Ravneøje klanen bliver som regel også bedt om tjenester fra andre klaner som involvere spionage arbejde grundet deres kompetencer. Det skal noteres at de stærkeste af disse hekse har vise evner inden for formskiftnings magi og kan, vis de ønsker, forvandle sig til ravne.
Ravneøjeklanens mærke
Lacour Klanen:
(Under udvikling)
Heksens kappe
Heksens kappe eller kåbe er et mysterium i sig selv, og symboliserer den mystik, der hersker over ham/hende. Mange rundt omkring i Niraham mener, at heksens kåbe giver ham/hende visse magiske gaver. Det kan være lige fra formskiftning til at kunne gemme sig i skygger. I nogle kulturer ses heksekapper blandt andet med forskellige symboler, såsom pentagrammer og andet rituelt orienteret. Andre hekse bærer kun deres kappe eller kåbe til ceremonielle lejligheder, eller hvis de befinder sig blandt ligemænd, for eksempel i deres hekserede.
Der kan derfor sagtens forekomme situationer, hvor man møder en heks iført ganske almindeligt tøj, måske for at kunne blande sig med folket uden at blive opdaget, eller fordi det er mere behageligt at gå rundt i.
Heksens bælte
Ligesom andre menneskers bælter, er heksens bælte et arsenal af tasker. Men disse tasker er ikke altid fyldt med det man tror: En hekses bælte kan indeholde sære miksturer, tasker med urter til gifte eller sågar små døde dyr til ofringer. I de nordlige lande af Niraham har man fanget hekse, der havde særlige punge i deres bælter, lavet af hud og indeholdende amuletter, øjne fra dyr og mennesker, torne, giftige svampe og meget mere. Man mente at disse punge var en form for lykkepung. Ligesom visse shamaner bærer lykkeamuletter, bærer hekse også på deres egne personlige talismaner for enten at kunne styrke deres forbandelser, eller for at vildlede andre med en illusionsformular der måske er kastet over den. Heksens bælte er der, hvor han/hun gemmer sine små hemmeligheder og ingredienser til urtedrikke, forbandelser, eller andre personlige ejendele som han/hun ikke vil havde ud i offentligheden. Man kan kun gisne om, hvilke mærkværdige og sager fund man kan gøre i en hekses bælte.
Grimoire - Heksens bog
Denne bog har mange navne: Heksebogen, Mørkets Bog, Skyggebogen mm. Den indeholder heksens formularer, forbandelser, urteopskrifter og ritualer, men kan også indeholde navne på de folk, som for eksempel skylder heksen tjenester, eller ligefrem har påkaldt sig heksens vrede. Det er i denne bog at, alle heksens hemmeligheder er nedskrevet, hvilket gør den utrolig værdigfuld.
En heks går sjældent uden sin bog, hvilket kan både være en fordel for heksen, da den dermed har sit kraftcenter lige ved hånden. Til gengæld er en grimoire et oplagt bevis, på at en person praktiserer sort magi.
Der findes også grimoirer som gælder for en hel klan. En klan-grimoire kan være endnu større, da den skal indeholde alle klanens samlede ritualmanualer og opskrifter. Husk dette hvis du skal håndtere en grimorie: de dunkle skrifter har deres egen vilje og bør kun håndteres af troværdige gejstlige eller andre brødre fra vores fag.
Spidse sko
Spidse heksesko er ikke bare spidse, men formet som om bærerens fod er spids som en daggert. Spidse sko siges at styrke heksens magi. Især naturhekse har gavn af spidse sko, da de øger forbindelsen mellem heksen og jorden, hvilket egner sig godt til deres form for magi. Skoene er som regel lavet i læder, pels eller menneskehud, som er det bedste materiale. Så stol aldrig på en person med meget spidse sko – det kunne være en heks!
Hvordan man tester en heks
Mange har igennem årende forsøgt at finde metoder og teknikker, der kan vise det uviste. Også med hekse er der bud på, hvordan sådanne kan testes, således at de kan få deres straf for at indgå den pagt som de har gjort. Der er mange bud, men hvor mange virker?
Flydeprøven
Denne test er meget simpel: Den mistænkte bliver ført til den nærmeste å eller sø. Her bliver hans/hendes hænder bundet fast til hans/hendes ben, før den mistænkte bliver smidt i vandet. Hvis den mistænkte flyder, bliver han/hun erklæret skyldig for hekseri og brændt. Hvis den mistænkte synker, er vedkommende derimod uskyldig, men idet at han/hun synker dør mange uskyldige under en sådan test.
Denne test afgør, efter min opfattelse, ikke om individet er heks eller ej. Hvorvidt den mistænkte flyder eller ej, er et spørgsmål om held og hvilken form kroppen har.
NOTE: Selve ideen i denne test er i og for sig god nok. Dog mener jeg, at prøven er lidt for ekstrem. Det er velkendt, at de fleste hekse ikke kan krydse rindende vand. Derfor kunne man, i stedet for at drukne dem, føre dem til en sø eller å, hvor man vil kunne se om de er i stand til at krydse vandløbet. Hekse er normalt heller ikke glade for vand og specielt ikke saltvand.
Priktesten
Denne test er stort set lige så modbydelig som flydeprøven. En nål eller en skarp daggert bliver jaget hårdt ind i den mistænktes hud, for at finde det vi kalder for "Skyggetegnet". Selve idéen er, at finde det sted på kroppen, hvor individet ikke føler nogen smerte. Nogle gange kan mærket nemlig være usynligt, men mange hævder at et større modermærke eller en misfarvning i huden kan være nok til at bevise den mistænktes skyld.
Ligesom med Flydeprøven er denne metode er ikke den bedste måde at teste en sand heks på. Grunden, er at før eller senere vil nerverne give efter for den massive smerte, kroppen bliver påført. Efterhånden som nerverne mister følelsen, vil den mistænkte derfor holde op med at føle smerten fra kniven.
Presseprøven
Denne prøve involverer 13 sten: Den mistænkte bliver bundet til et stort bord, eller til et sted, som kan holde både ham/hende og de 13 sten. Stenene bliver derefter lagt oven på den mistænkte en af gangen. Når alle stenene er lagt på, skal man vente en time, før stenene bliver fjernet igen. Hvis den mistænkte overlever, er vedkommende skyldig i hekseri, ud fra det ræsonnement, at kun en Skygge har reddet kroppen fra det massive pres. Ligesom med flydeprøven dør mange uskyldige mænd og kvinder af denne prøve, da deres organer kan blive knust og de kan blive kvalt under det store pres.
Rødt hår og grønne øjne
Der går mange myter i Niraham om, at mange, der har været under skyggebesættelse har haft rødt hår og grønne øjne. Vær derfor ekstra varsomme overfor folk med denne beskrivelse. Begge af disse karakteristika bør være til stede hos personen, hvis der skal være tale om en mulig mistænkt. Denne test ikke en fejlfri måde at teste en heks på. Men det er altid godt at være på den sikre side.
Hellige remedier og bønner
Mange folk, som er besat af mørket eller i direkte kontakt med det, har som regel en øget overfølsomhed overfor divinistiske remedier og forkyndelser. Sølv, salt, vievand eller hellige gudesymboler kan medvirke til, at en heks kan testes. Virker disse artefakter på nogen måde brændende eller ubehagelige overfor den mistænkte, kan der være tale om en besat person. Det samme gælder i forhold til bønner, ritualer og hellig jord. Hekse kan ikke betræde hellig jord, uden at det medfører stort ubehag. Det samme gør en bøn eller rite udtalt af en hellig præst.
Skyggemærket
I mange myter og fortællinger siges det at heksen, når den bliver ét med sin skygge, får et mærke på sin krop. Dette sorte mærke er altid godt gemt og kan tage mange former og størrelser, alt efter hvilken skygge der har placeret det. Nogle historier fortæller om naturhekse, hvis mærke er formet som dyr, og giver dem specifikke evner, som dyret også besidder. Andre mener, at det er det sted på heksen krop, som ikke føler smerte, fordi det var på der skyggen fløj ind og dermed lammede huden permanent. Historierne er talrige, men om de er sande er et godt spørgsmål. Vær dog beredt på dette, når du har med mistænkte at gøre.
Ar omkring håndleddet
Som beskrevet tidligere berørte jeg hvordan en heks bliver til. Denne proces er utrolig forrykt og imod lysets principper. En del af processen for at blive en heks skal offeret skære i sin underarm ved håndleddet så skyggen kan trænge ind i kroppen på personen. Dette kan efterlade grimme synlige år og er derfor et validt bevis på at individet er under skyggebesættelse. Det er simpelt at se da man kun skal trække op i personens ærmer og kigge efter arene. Dog er det set at hekse rund omkring i Niraham er sluppet for disse grimme beviser på deres udåd og derfor kan skjule sig bedre fra suspekte blikke, hvilket også gør vores arbejde en del mere problematisk.
Besiddelse af en Grimore
En persons besiddelse af en grimore er en næsten idiotsikker faktor for at individet praktisere heksetrolddom. En grimore er som beskrevet tidligere en videns samling af heksens okkulte og grutæske ritualer og forbandelser. En heks vil som regel havde sin heksebog på sig da han/hun dermed har sit kraftcenter lige ved hånden. Dog skal der siges to ting i denne sammenhæng: Heksen kan havde efterladt sin bog et sikkert sted for ikke at blive genkendt. Dette vil dog for det meste resultere i at heksen ikke er så magtfuld, som vis vedkommende havde bogen på sig. Samtidig kan personen med den pågældende heksebog, være påvirket af sort magi som eksempelvis tralle magi og dermed være under heksen kontrol. Derfor skal man, vis man opsnapper en grimore på en person, ikke drage forhastet konklusioner og kontrollere individets mentale tilstand. Vær dog stadig meget nænsom og varsom med grimoren.
Hvordan man binder en heks
Når man står overfor en heks, er det meget vigtigt at huske, at en heks ikke kun kan besejres med salt og jern. Det kræver snilde, færdighed og overblik. Der findes dog mange teknikker hvorved man kan binde en heks.
For at kunne binde en heks, skal man først bruge et hul, hvor man placere heksen med hovedet først. Der skal vedlægges et bestemt symbol ved hullet, så man kan se, at der er en bundet heks: En cirkel fortæller, at vi har at gøre med en heks. Hvis der er tegnet en linje tværs igennem cirklen, viser dette, at heksen er blevet bundet efter hensigten. Det er meget vigtigt at indikere heksens styrke. Det gør man ved at skrive et tal ved siden af tegnet som er mellem 1- 10 hvor tallet 1 er det mest magtfulde. Både tegnet og tallet skal indgraveres på en sten, som skal lægges oven på hullet.
Det er også nødvendigt at skrive heksens fulde navn under symbolet. Selv bundne hekse kan være utroligt subtile og utroværdige. Derfor er det vigtigt at havde det rigtige navn på stenen.
Til sidst er det vigtigt at tilføje navnet på den heksejæger, der har bundet heksen til hullet. Navnet skrives under heksens navn. Det færdige resultat kan se ud som følger:
Lynessa Lacour 1
Mattheus Hauk
Hvordan man håndterer en død heks
Nogle hekse bliver begravet på kirkegårde, for at ære den person de engang var; en sidste respekt så at sige. Men det at blive begravet er ikke altid slutningen for en heks. Skyggen, som har taget bolig i heksens krop, kan være så stærk, at selv ikke døden kan få bugt med den. Det betyder, at en begravet heks uden varsel, i mulm af mørket, kan grave sig ud igen, parat til at jage flere ofre. Sådanne genopstandne hekse kan optræde i mange forskellige styrkeniveauer. Nogle kan vandre i flere dage uden hold, mens andre hekse kun lige kan trække dem selv til den nærmeste busk, for at ligge på lur.
NOTE: Når en magtfuld heks kan bryde fri og blive genfødt ind i verden kaldes det som regel for "Skyggeregeneration". Dette fagudtryk er dog mest brugt af andre heksejægere eller i fjerne egne som Zarabash eller Traegonnien.
En død heks bindes i 4 vigtige stadier:
1. Anskaf en stenhugger og en grovsmed. Begge personer skal have erfaring og bør være rutineret i deres erhverv, da denne opgave ikke er ufarlig. Deres opgave er at tilskære sten og at fremstille et jerngitter til det hul heksen skal være i.
2. Grav et hul, der er stort nok til heksen. Hullet skal være 9 fod dybt og godt 6 fod langt. Bredden på hullet kan variere, men bør mindst være omkring 3 fod.
3. Efter hullet er gravet, skal liget forsigtigt placeres i hullet. Husk at vende ansigtet nedad, så heksen, når den vågner, vil tage fejl af sin stilling, og tro at den er begravet normalt – med ansigtet opad. Den vil derfor begynde at grave sig dybere og dybere ned i hullet.
4. Efter dette punkt har stenhuggeren og grovsmeden en vigtig opgave: Stenhuggeren skal placere sine sten rundt om heksehullet, og grovsmeden skal bolte jerngitteret fast til de sten, som stenhuggeren har placeret, således at stængerne dækker over hullet. Hekse er utroligt overfølsomme overfor jern, hvilket gør disse tremmer idéelle og hullet til et perfekt fængsel for heksen.
NOTE: For at spare nogle penge kan man placere en stor sten over graven i stedet for jerngitteret. Det vil jeg dog kun råde til, hvis der er tale om en svag heks. Man lærer hurtigt i vores erhverv, at det er bedst at være på den sikre side, selv hvis det koster lidt ekstra. En bundet heks er, til dels, en ufarlig heks.
Hvordan man håndterer en levende heks
Det at fange og binde en levende heks kan være svært og meget risikabelt. Den bedste måde at fange en levende heks, er ved hjælp af sølvkæden. Det kræver meget træning og en god portion tålmodighed at kunne kaste dette redskab. Jeg har set mange nyuddannede heksejægere igennem min tid, som ikke kunne ramme deres mål, selvom det stod helt stille. En god heksejæger bør altid træne denne teknik, både på ting som står stille, men sandelig også på objekter som bevæger sig, da det er meget usandsynligt at den heks du vil fange, bare har tænkt sig at stå og vente på at blive bundet af din sølvkæde. Her følger fire gode punkter for, hvordan man opnår det bedste resultat når man kaster sin sølvkæde:
1. Det allerførste man bør gøre er at vikle den ene ende af sin sølvkæde rundt om sit håndled og derefter have et fast greb omkring kæden.
2. Sølvkæden skal kastes med en opadgående bevægelse, lidt ligesom en lasso. Det er for at give kæden en snurrende effekt. Lad helst kæden svinge mod urets retning.
3. Den slyngende bevægelse i håndleddet bør havde en høj stigning, da kæden derfor vil falde over heksen, hvorefter man vil kunne stramme kæden ind, idet den lander over heksen. Dette kræver uhyre god præcision og fingerfærdighed, da heksen hurtigt kan afværge dit udfald og stikke af eller angribe dig.
4. Det, en dygtig heksejæger gerne vil opnå, når han kaster sin kæde, er det man i fagtermer kalder "Spred". Spred betyder, at sølvkæden bør dække heksens krop fra hoved til knæ. Med nok erfaring kan det endda lade sig gøre, at få kæden strammet omkring heksens tænder. Det at berøve heksens taleevne er af stor vigtighed, da det fratager heksen magten til at kaste mørke besværgelser og forbandelser, mens heksejægeren gør sit arbejde. Efter heksen er bundet, er det samtidig også meget vigtigt at finde et nyt udgangspunkt. Tid er vigtigt og det er nødvendigt at bruge hvert et sandkorn, når det drejer sig om hekse.
Eksorcisme og uddrivelse:
Det er muligt for præster og, til tider, shamaner, at uddrive hekseforbandelser og måske endda selve skyggevæsnet. Når præster uddriver hekseforbandelser, knuser præstens gud den del af skyggevæsnet der er efterladt i ofret, så skyggevæsnet er tvunget til at gendanne den del af sig selv, der er blevet eksorceret. Dette sker ved daggry.
Shamaner bruger deres kræfter til, at skræmme skyggevæsnet med deres hemmelige symboler og sange, og på den måde ophæve forbandelsen. Det er dog muligt for skyggevæsnet at trække delen til sig igen, men det kan først ske ved daggry, da det er det tidspunkt, hvor der er mest mana i verden. Heksen mister den del af sin skygge i lige lang tid, uanset om det er en præst eller en shaman, der uddriver forbandelsen. Men det er mindre krævende for skyggen, hvis det er en shaman der gør det.
Afbrænding
Dette er en af de mest normale og velkendte metoder hvorpå man tilintetgøre en heks. Den praktiseres i stort set hele Niraham. Dog findes der riger, hvor afbrænding er mere udbredt end andre, så som Det Catonske Imperium, Lenerne og flere andre. Det er min holdning, at afbrænding er en meget drastisk metode til at skaffe sig af med en heks. Afbrænding destruerer heksen for altid, hvilket er en konsekvent afvikling af truslen, men det betyder også, den besatte person går tabt for evigt.
Fortæring af hjerte
En anden effektiv, men stadig meget barbarisk og makaber, metode, er at spise heksens hjerte. Denne metode ses sjældent blive brugt i Niraham, men der findes nogle heksejægere, som dræber hekse og derefter fodrer heksens hjerte til sine hunde. Mange primitive folkeslag i Niraham mener, at det at fortære et heksehjerte både kan give den besatte person fred, og samtidig give personen, der spiser det, specielle gaver. Eksempelvis tror man, at hjertet kan tildele en evnen til at modstå farlige sygdomme.
Heksehul
Disse tre metoder er alle effektive. Men der findes en metode mere; at binde heksen i et hul, ligesom med døde hekse. Her er en gennemgang af hvordan man binder en levende heks.
1. Anskaf en stenhugger og grovsmed. Begge personer skal være erfarne og have meget stærke nerver, for det kan være utrolig farligt at binde en levende heks.
2. Grav et hul til heksen. Hullet skal være ca. 9 fod dybt, en 6 fod bred og 6 fod langt. Der skal helst være god plads, således at jernstængerne kan komme over hullets åbning.
3. Hvis hullet er til en meget magtfuld heks, er det vigtigt at behandle væggenes overflade med en blanding af salt og jernspåner. En god ting at huske er at fjerne alt unyttigt fra hullets gulv, således at heksen kan være der: Fjern ting som sten og rødder, således at der er plads til små snegle og evt. orme som heksen kan leve af. Har man at gøre med en lamia-heks eller en grøntand, er det her behov for at jernbur, som skal dække hullets sidder. Dette skal hejses ned i hullet inden heksen sættes derned.
4. Det mest problematiske er, når heksen skal ned i hullet. Når det skal ske, skal du sørge for, at din sølvkæde er spændt omkring heksens krop indtil sidste sekund. Fremgangsmåden er at lægge heksen på jorden ved siden af hullet og rulle heksen ned i hullet, imens man trækker sin sølvkæde til sig. Denne fremgangsmåde tager lang tid at lære.
5. Til slut skal det siges: forbliv deltagende indtil stenhuggeren og grovsmeden er færdig med deres arbejde. De skal, ligesom fremgangsmåden med den døde heks, fastsætte jerngitteret på stenene, der er placeret rundt om hullet. Vig ikke fra deres side før de er helt færdige, i tilfælde af at noget uventet skulle ske.
Skyggetåger
Metoden med at binde en heks i et tilgitret hul er klart at fortrække. Dog har den en meget risikabel hage: Heksen kan leve i mange år nede i hullet, vel og mærke vis der er tale om en kraftfuld en af slagsen. Den kan leve så længe, af det den finder i jorden, at den kan begynde at forandre sig. Hvis heksen bliver meget gammel kan den, hvis den bliver slået ihjel, forvandle sig til det vi heksejægere kalder en "Skyggetåge".
Heksen har nu den egenskab, at den kan klemme sig igennem meget trange steder som mure, dørkarme eller små nøglehuller. Den kan samtidig også rejse utrolig langt i denne tågeform. Dog er skyggetågens mest uhyggelige evne, evnen til at besætte et andet menneske.
Den trænger som regel ind gennem næsen eller øret på sit offer. Skyggetågen er nu i stand til at få personen til, at adlyde sit mindste ønske. I dette tilfælde kan det være svært at gennemskue heksens tilstedeværelse, men der findes to signaler, hvorved man kan aflæse, om heksen har taget bolig i en person:
Balance: Den nyligt besatte krop vil ofte have en dårlig balanceevne og kan tit virke svimmel og omtåget, og sågar helt miste fodfæstet og falde omkuld.
Personlighed: Den besatte person kan også havde visse forandringer i sin opførsel. Hvis en person eksempelvis plejer at være venlig og rolig, kanden i stedet bliver vredladen og højlydt råbende.
Kommer man i strid med en skyggetåge, er det vigtigt at have salt og jern klar. Det er muligt at provokere heksen så meget, at den til sidst vælger at forlade sin værts krop. Ellers vil man også kunne bruge vise gejstlige ritualer eller arkanisk hjælp for at uddrive skyggetågen. Husk: Hvis du føler dig for magtesløs, søg da altid hjælp.
Heksetrolddom
De 6 grene
Heksens magiske praksis strækker sig udover seks forskellige veje eller ”grene”. Det er muligt for den enkelte heks at specialisere sig inden for én af disse grene eller til vælge sig forskellige aspekter fra de andre grene. Jo mægtigere heksen er, des nemmere er det at udvikle sin praksis inden for andre grene. De seks trolddoms grene er som følger:
Denne model giver et visuelt overblik over de 6 grebe som heksejægere kalder dem. Der er ikke nogen kronologisk tanke over modellen ej heller et bestemt rank system i forhold til placering. Modellen er udelukkende skabt på baggrund af et ønske om at skabe overblik og æstetik. En beskrivelse og dybdegående gennemgang af de seks grene vil nu blive præsenteret.
Skyggemagi:
Skyggemagi er kendetegnet ved at heksen kan manipulere skyggen der har bosat sig i hans/hendes krop . Skyggen er ikke bare den instans der gør en heks til en heks, det er også heksens forlængede arm og kan udfører okkulte besværgelser over længere afstand hvis heksen ønsker det. Skyggens rækkevidde øges jo mere heksen adaptere i denne skole hvilket resultere i at heksens forbandelser bliver mere magtfulde med tiden. Da skyggens betydning er så stor for heksen er denne gren af heksemagi en af de mest basale heksekundskaber en heks kan erfare sig i sit virke. En heks der udviser en novice grad i denne gren vil sagtens kunne sætte sin skygge efter 1-2 personer, men er der tale om 6-10 har man som regel af gøre med en heks der har udviklet sin ekspertise inden for denne gren. De stærkeste af disse hekse kan gå i et med skyggerne og vil end da ikke risikere at blive offer for Lamia mutationer i fremtiden grundet heksens kontrol over sin skygge. Dog vil det samtidig give mening at skyggen vil have mere magt over heksen, da skyggens kræfter øges jo mere heksen lære inde for skyggemagi.
Besværgelserne inden for denne gren er som regel defineret som sygdoms bestemte eller decideret forbandelser der kan påvirke landområder eller større byer vis heksen er stærk nok.
Blodmagi
I sammenligning med skyggemagi er blodmagi også i den basale kategori når det kommer til heksetrolddom. Blod er en uhyre almindelig ingrediens i mange hekses okkulte ritualer, specielt ved deres sabbatter eller ved store ceremonier. Ligesom naturhekse fortrækker hekse der praktiserer blodmagi blodet fra småbørn, da deres blod er af en meget særlig kvalitet. Samtidig er blodet fra jomfruer eller blod fra meget magiske væsner som trolde, enhjørninger eller nymfer en utroligt potent ingrediens i deres arbejde. De fleste hekse er bekendte med blodmagi, og mange hekse starter med denne form sammen med skyggemagi, og bevæger sig videre til andre grene af magi senere i deres læretid. Hekse der studere blodmagi vil eksempelvis kunne afgøre ved smagning hvem blodet tilhøre og samtidig finde stort set alt information omkring vedkommende igennem denne smagning. Dette kan dog variere alt efter hvor magtfuld personen er, hvilket derfor kan kræve flere blodpraktiserende hekse vis vigtige oplysninger skal frem.
Blodkrukken
En blodkrukke er et hekseværn, der skaber et bånde mellem heksen og en anden person, så de ikke kan skade hinanden. Krukken skabes ved en blanding af blodmagi og trællemagi: Heksen har en krukke, hvori der ligger en del af heksen eget blod. Heksen skal så finde et offer som han/hun tapper blod fra og lægger ned i krukken sammen med heksens eget blod. Heksens blod er nu blandet med offerets, og heksen skal få krukken placeret på offeret. Så længe offeret har krukken på sig, kan heksen ikke skade vedkommende, men offeret kan heller ikke skade heksen. Krukken skaber et bånd imellem de to, som kun kan brydes, hvis krukken smadres. Hekse bruger som regel denne teknik på personer, der udgør en trussel mod dem.
Blodkrukken er i høj grad et stærkt værn som hekse gør brug af, dog er der lavet undersøgelser der tilkendegiver en metode hvorved en heksejæger kan opnå forøget resistens overfor heksens onde magi, denne metode kræver dog stor ekspertise fra både heksejægeren og urtekyndige:
Hekse visir:
Denne version af blodkrukken er en af heksejægerens mest potente skjolde imod heksemagi. Der behøves en beholder der kan opbevares i en lomme eller lille taske. Til miksturen skal der bruges:
2-3 knivspids salt
2-3 knivspids jernspåner
3 rønneskud
1ml Hekseblod
1ml Vievand
Blandingen blandes omhyggeligt i en morder og hældes derefter i beholderen. Flasken skal bæres konstant og må ikke forlade heksejægerens besiddelse vis beskyttelsen skal holde. Miksturen skal laves af en kvalificeret sejlbrygger og den skal blandes ved fuldmåne for at gøre den potent nok til at værne dig for heksens forbandelser. Beskyttelsen vil vare i 48 timer. Det der selvfølgelig er det mest vanskelige at fremskaffe vil være heksens blod. Værnet vil kun være for den pågældende heks vis blod du får. Vis en anden heks udføre magi på dig vil miksturen ikke virke her. Dog vil blodet fra en heksemester eller højere heks måske være tilstrækkelig til at gøre miksturen stærk nok til at beskytte dig imod en hel rede. Dette er dog ikke bekræftet.
Blod magi kan forekomme i mange afskygninger, en heks af basale kompetence inden for denne gren formår som minimum at kunne afkræfte deres ofre hvis de da har noget af vedkommendes blod. Samtidig vil en lært blodheks kunne påføre næsten uhelbredelige sår på de ofre de skære med deres knive. Grunden til dette er heksen øgede viden i blodets strømme og vil derfor være i stand til at forhindre blod i at størkne.
En blodheks der dedikere sig til denne gren af trolddom vil muligvis kunne få blodet i des ofre til at koge, ved en sådan temperatur at ofrets krop vil eksplodere overfor presset.
Skinmagi/Månemagi
Månemagi bliver for det meste kun brugt af kloge koner. Det bruges især til at fortrylle urteblandinger og miksturer, der får deres magiske kraft, eller gøres stærkere, i månens lys. Månemagi praktiseres ved forskellige danse og øvelser i månens lys. Som regel er udøverne nøgne, fordi det siges at styrke virkningen. Eisloniens elvere påstår, at månen viser alt, som det virkelig er. Dette ville muligvis kunne modvirke magien fra forskellige illusionsforbandelser, som heksen besidder, eksempelvis "udstrålingsformularer".
Spejle og sporing
Denne teknik er yderst unik, selv i hekseklaner er der kun meget få, som kan praktisere spejlmagi.
Teknikken går ud på ved hjælp af et spejl og en magisk rite, at kommunikere over lange afstande, samt opspore bestemte personer gennem spejlets overflade. Der er tre forskellige effekter en heks kan opnå gennem spejlmagi:
1. Heksen kan bruge spejlet til at kommuniker med andre personer over lange afstande. Det forgår enten ved mundaflæsning, hvilket en spejlheks er utrolig god til, ved skrift på spejlets overflade, eller ved at vise et pergament med skrift på foran spejlet. Ved hjælp af deres okkulte forbandelser og riter kan de med hjælp fra spejlet lokalisere andre spejloverflader, hvor deres besked kan opstå. En meget erfaren spejlheks kan endda bruge et spejlbillede fra eksempelvis vandhuller eller refleksioner fra stillestående vand.
2. En spejlheks kan bruge spejlet til at skygge sine fjender. Hvis man gerne vil undgå at blive spioneret af en spejlheks kommer her et råd: Hvis man vender alle spejle man har omkring sig ind mod væggen, vil heksen ikke kunne se andet end en væg, og dermed ikke have en anelse om, hvor du befandt dig.
3. Historier fra Zarabash og myter om hekse fra Skyggesjakalens stamme hævder, at nogle hekse kan se ind i fremtiden ved hjælp af spejlmagi. Det siges, at med blod fra et offer som blæk, kan en gruppe hekse tegne magiske symboler langs spejlkanten. Efter dette begynder gruppen at messe i fællesskab og kaste deres dunkle riter, hvorefter de kan modtage drømmesyn i spejlglasset om, hvad fremtiden vil bringe. Dog går de samme historier også på at disse såkaldte "medier" har tabt deres fatning og er blevet gale.
Udstrålingsfortryllelse
Denne specielle fortryllelse er hidtil kun set hos kvindelige hekse I Kamirr. Det er uvist, om hekse andre steder i Niraham besidder evnen. Hav det derfor for øje på dine rejser. Udstrålingsfortryllelse består i, at heksen bruger magi til at ændre sit udseende – ikke fysisk, men kun i iagttagerens øjne. Fortryllelsen er således en slags illusion, der kun rammer synssansen. Der er, ligesom med "snige"-færdigheden, to forskellige tilgange til denne evne:
Mareridt: Mareridt har den effekt at den ændrer heksens udseende med det mål at skabe frygt i offerets sind. Frem for langt brunt hår kan heksen fremmane sorte slanger, der slynger sig om hendes ansigt, som også kan deformeres til et monstrøs, hæsligt udseende. Effekten kan variere alt efter hvilket offer der er tale om.
Skønhed/Fascination: Effekten bag "skønhed" og Fascination profiterer af hinanden. Den første effekt får heksen til at se smukkere, mere yndefuld og ungdommelig ud; fascination forstærker fortryllelsen med en evne til at tryllebinde mænd til at tro og følge alt, hvad den kvindelige heks fortæller ham. Det er fortløbende diskussion, hvorvidt denne evne fungerer i måneskin.
En heks der specialisere sig i månemagi har en bestemt viden omkring illusioner og andre ting der påvirker sindet. Dette kan virke paradoksalt i forhold til månens umeldbare evne til at vise ting i deres sande skikkelse, men ud fra en vurdering af udstrålings magien som disse hekse besidder er der godt belæg for at denne magi kan strække sig til andre illusions evner.
Knoglemagi
Knoglemagi er mere avanceret end blodmagi. Denne magiform kan inkorporere knogler fra dyr, men ikke overraskende foretrækker hekse menneskeknogler frem for alt andet. Menneskeknogler er, ligesom blodet fra mennesker, en mere potent kilde til heksemagi. Det, at kunne benytte knogler i hekseritualer har sine fordele og så sandelig også sine styrker. Man mener, at hekse som bruger knoglemagi er i stand til at øge effekten af deres ritualer. Knoglemagiens afhænger utrolig meget af hvilken kvalitet knoglerne har. Får heksen høstet sig knogler fra en gammel tigger vil disse ikke være lige så stærke, som vis han/hende besad knogler fra eksempelvis en mægtig troldmand eller et individ af royal slægt. Knogle magi har også den egenskab at kunne "puste liv" i gamle knogler som minder uhyre meget om nekromantikerens evne til at animere udøde til følesløse zombier eller sultne ligædere. Den bedste tid på dagen for en heks at høste knogler på er et par minutter før solen rejser sig og en ny dag gryer, da det er her magien er stærkest.
Knoglehaven:
En af de mest genkendelige ritualer som en knogleheks kan lave, er det man kalder en "knoglehave"; et område, som er en utrolig dødbringende zone for alle som betræder den. For at lave en knoglehave skal heksen bruge en tommelfingerknogle. Knoglen skal skæres ud af sit menneskelige offer, der også skal tappes for blod igennem det åbne sår. Derefter anråber heksen de mørke magter og begraver knoglen centralt i et område som han/hun har valgt. Haven kan strække sig op til hele 3-5 meter for en normal heks, men dens diameter vokser i takt med heksens egen styrke, og det vides ikke med sikkerhed, hvor stor den kan blive.
Når haven er skabt, vil de personer eller dyr der betræder området blive naglet til jorden. Deres knogler vil simpelthen blive så tunge, at de ikke kan flytte sig. Heksen venter så i mørket indtil offeret er død, enten af sult eller fordi presset er for stort til at knoglerne kan holde til det. Så kommer heksen frem og høster kødet fra det døde offer.
Mennesker vil oftere sulte til døde, da deres knogler er meget stærke, mens mindre dyr som kaniner eller dådyr hurtigt vil få knust deres knogler under det store pres. Når heksen ikke selv sidder hjælpeløst fast i knoglehaven, er det fordi heksen har en hemmelig sti den følger for at komme rundt i haven på hvilken knoglehavens magiske tryk ikke virker. Det er kun heksen selv der ved, hvor stien ligger, og ingen heksejæger har endnu fundet ud af, hvordan stien skabes.
Håndtering af en Knoglehave
Når man skal tackle en knogleheks, er det af største vigtighed at man har øjne og øre åbne. En af de første advarselstegn, når man betræder en knoglehave, er følelsen af et pres på dine ben, som hurtigt udvikler sig til, at hele din krop bliver meget tung. Det er vigtigt at holde hovedet koldt under denne situation og ikke gå i panik. Det er samtidig en dum idé at vende sig om. Heksen er som en edderkop i sit spind, når han/hun har en knoglehave, og vil hurtigt kunne finde ud af, om du forsøger at flygte, hvilket vil gøre trykket større. Derfor: Start med at gå langsomt baglæns, og husk ved Nimars lys at trække vejret langsomt og roligt. Når du først er ude af din fjendes synsfelt, er det en god idé at finde en anden vej ind til heksen, men bered dig på flere fælder forude.
Knoglehekse kan også bruge deres magi til at binde kirkegårdens hvileløse sjæle - gespenster af en hver afskygning, som færdes på grænsen mellem de levende og døde. Når en heks påkalder en hvileløs ånd, kan heksen binde den til sin vilje. Som oftest vælger heksen at udnytte ånden som sit forlængede øje, eller til at skabe frygt og kaos rundt omkring i byen.
Knogler kan også males ned til pulver og blandes med blod, til en mikstur som heksen indtager, helst fra et menneskekranie. Drikken gør ikke bare, at heksen bliver forsynet med knust knoglemarv i kroppen, hvilket øger heksens magiske styrke, den forøger også heksens blodmagistyrke, og dermed den styrke i ritualmagi.
Naturmagi
Hekse er ikke alene om at praktisere naturmagi. Den praktiseres også af druider og shamaner. Men heksenes naturmagi er anderledes end den druider og shamaner praktiserer i deres lunde eller menigheder. Naturhekse opnår forøget styrke af at suge livsenergien ud af vilde dyr. Livsenergi er ikke det samme som dyrets sjæl, men mere dyrets styrke og udholdenhed, som bliver fortæret når heksen "spiser". Natur hekse tager ikke blod, men bruger en blanding af viljestyrke og forskellige riter, for at kunne optage den fornødne energi, der skal til for at nære deres magiske kræfter. Processen med at tappe livsenergi fra dyr kan vare i lang tid. Mange gange beholder naturheksen offeret i dage, sågar flere måneder, hvor det fungerer som heksens personlige energidepot. Resultatet, er at dyrets hud bliver tør, grå og begynder at falme. Dyret selv bliver sløvt og træt af mangel på energi.
Naturhekse dræner ikke kun energi fra dyr: Heksen kan sagtens finde på at dræne livskraft fra mennesker, og nogle hekse fortrækker mennesker frem for dyr. En person som er drænet af en naturheks vil forekomme sløv og afkræftet, ligesom dyret. Hans åndedræt og hjerte vil være tungt og han vil have problemer med at tale. Hekse, der praktisere naturmagi, er utroligt mystiske og hemmelige. Meget lidt vides om deres praksis. Dog ved man, at hvis en naturheks har sulten efter mennesker, vil han/hun altid foretrække menneskebørn, da deres energi er mere ren og uberørt.
Hekse der studere naturmagi kan, med tiden, opnå evnen til at håndtere den magiske livskraft de bruger i en sådan grad at det kan gemmes materielt. Selve stamina energien kan opbevares i grotter, genstande som eksempelvis krystaller eller det kan opbevares i dyr. Dog vil en for stor ladning af livskraft resultere i dyrets død vis dette ikke har den fornødne kapacitet til at opbevare kraften. Det at opbevare livskraft i et levende væsen vil havde en række effekter for væsnet. Alt fra kraftige svedeture, røsten, kramper, hyperaktivitet mm. Et væsen der er ladet med livskraft vil samtidig havde en forhøjet udholdenhed og vil samtidig også producere adrenalin og som sagt tidligere nærmest sitre af energi. Stærke naturhekse kan også opbevare livskraft i dem selv, for dermed at øge deres egen udholdenhed og styrke. Opbevaringsmængden øges i takt med heksens viden.
Trællemagi
Trællemagi er meget magtfuld og har stort potentiale. Heksen kan med denne form for magi binde sit offer til sin vilje. Denne proces er så simpel, at heksen bare skal give noget af hans/hendes eget blod til den valgte træl eller tjener. Offeret er nu magisk bundet til heksen, og vil tjene heksen viljeløst. Heksen kan handle fra lange distancer med sin træl, der fungerer som heksens forlængede arm, øjne og øre. Mulighederne er talrige, især hvis heksen vælger sin træl med omhu.
Trælle behøver ikke være mennesker: Det kan også være dyr eller andre væsner. Flagermus eller fugle er med deres flyveegenskaber gode spor-dyr. En kat kan også være en nyttig træl, ved eksempelvis at snige sig ind og skygge heksens fjender, eller kradse øjnene ud på potentielle trusler, eller sågar dræbe små børn i deres senge. I mange kulturer rundt omkring i Niraham, især nær Roul' asin og Norrland, er det almen overtro, at en sort kat er et tegn på ulykke og mørke tider, hvilket er relevant for en heks at tage i betragtning, når heksen vælger sin træl.
Det sidste der er at sige om trællemagi er, at der kan forekomme tjenere, som vi heksejægere kalder for "højere tjenere". Disse væsner er oftest svage dæmoner eller andre vederstyggeligheder, som almene folk ville tro var alt for magtfulde til at have som tjener. Meget magtfulde hekse kan dog godt binde svage dæmoniske væsner til sig, men det er meget risikabelt for heksen.
Brugen af dukker:
Dukkemagi bliver som regel brugt til enten at lemlæste eller beskadige heksens fjende. Heksen udformer en figur af voks eller ler, hvori er blandet ingredienser fra offerets fysiske legeme: Det kan være en hårtot fra offeret, en del af hans/hendes blod, negle eller urin. Ingredienserne skaber et bindeled mellem figuren og det offer som heksen har udvalgt sig. Hvis figuren tager nogen form for skade, sker denne skade også på den person, dukken er lavet ud fra.
Hvis heksen eksempelvis stikker en nål gennem et punkt på dukken, vil det levende offer opleve en stærk smerte det samme sted. Hvis heksen beskadiger hjertet eller riv hovedet af sin dukke, forplanter denne effekt sig tilsvarende på offeret, der højst sandsynligt vil dø ganske hurtigt.
Heksen kan også bruge kulde eller varme, til at forvolde skade på sit offer via dukken. Ved at nedsænke dukken i isvand, vil det få offeret til at fryse. Gøres det over længere tid, kan det medføre sygdom. Hvis dukken holdes over flammer, medfører det boblende og sydende plamager på det levende offer. Hvis dukken er skabt af et smeltebart materiale, kan heksen sågar ødelægge hele lemmer ved at smelte pågældende lem på dukken.
Hekse bruger ofte dukkemagi mod hinanden, hvilket nødvendiggør metoder til at værne sig mod dukkemagi fra andre hekse. Til dette bruges en såkaldt "hekseflaske". For at heksen kan lave en sådan flaske skal han/hun hælde en del af sin urin i en flaske, sammen med nogle små skarpe sten, træpinde og eventuelt jernsøm. Efter at flasken er lukket tæt til og er blevet rystet godt, skal den stå ude i solen i tre dage. Ved næste fuldmåne skal flasken begraves under en bestemt form for urter, som vokser tæt ved sumpede og fugtige områder. Når heksen næste gang skal urinere, vil han/hun finde ud af, om der bliver brugt dukkemagi på ham/hende. Hvis heksen føler smerte ved at urinere betyder det, at der bliver brugt dukkemagi mod ham eller hende. Herefter vil hekseflasken være defekt, og heksen bliver nødt til at lave en ny hekseflaske for atter at kunne vide sig sikker over for dukkemagiens magt.
Rall
Rall er som udgangspunkt ikke noget vi heksejægere beskæftiger os meget med. Mange ser rall som en integreret del af elementerne på Niraham. Nogle mener rall er en anden form af det femte element, mana, andre at det er et separat sjette element. Hvor mana er indbegrebet af orden, er rall ren kaos. Det gør de to materialer til dualistaspekter – diametrale modsætninger.
Som De Ti Sandes Kirker påpeger, er rall det stof Fanabina, Den Sorte Moder, i tidernes morgen, hvor racerne blev skabt, brugte til at skabe sortblodsvæsnerne. Fanabina fandt rallen i de dybeste afkroge af mørket. Man kan deraf udlede, at rall er en del af mørket og derfor også noget som hekse tager til sig som energi. Det er dog ikke altid tilfældet: Mange hekse anvender udelukkende deres skygges kraft, da de mener at dens styrke ene og alene er nok til at opfylde deres behov. Men der er visse hekse hvis magtbegær er så stort, at de bruger rall oveni deres skygges styrke. Det gør disse hekse utrolig magtfulde, men også ekstremt ustabile og dermed særligt farlige.
Rall kan indtages på forskellige måder, da den ligesom van har tre grundformer: fast, flydende og gasform. Mange, som benytter sig af dette materiale vil erfare, at de vil begynde at mutere over tid, jo mere de bruger rall. Det åbner for spørgsmålet om Lamiahekses mutationer skyldes, at de har været for meget i kontakt med rall eller deres skygge overtag. Jeg vil mene, at begge dele kan være tilfældet.
Rall er selvfølgelig et bandlyst materiale at benytte sig af, både indenfor Magiens Cirkel og kirkerne. Jeg vil dog sige dette om sortblodsvæsnerne: Det er sandt, at rall er en del af deres blod og essens. Men ligesom disse væsner indeholder vi mennesker også ondt i os. Derfor fraråder jeg enhver heksejæger at jage Fanabinas børn. Bekæmp dem kun, hvis deres handlinger strider imod det, vi som beskyttere af Lyset står for: Opretholdelse af Nirahams sikkerhed.
Hekse forbandelser og besværgelser
Hekse er i stand til at kaste bevægelser og forbandelser ved hjælp af remedier og ritualer. Disse er som oftest skrevet ned i en heksebog (Grimore), for næsten ingen heks er i stand til at huske de komplicerede riter og ritualer. Men det er farligt at bære en sådan bog på sig, for det er det bedste bevis mod heks. Man kan lære nye forbandelser fra andre hekse. Disse skal læses højt fra læreren og eleven skal samtidig skrive ned. Derefter skal denne øve sig på dem i mindst en måned for at kunne dem.
Forbandelser og ritualer Ved alle ritualer, skal der indgå mystiske tegn, cirkler og så videre, og man skal påkalde sig skyggens opmærksomhed. Det kan for eksempel gøres ved påkaldelse, ofringer og opremsning af skyggens gerninger, ønsker og mål m.m.
Til de fleste ritualer indgår også handlinger man skal lave, som for eksempel at forme en figur af strå, stof eller ler, at udføre ritualet på. Der stikkes et hul i for eksempel øjnene, hvis man ønsker at kaste sorte øjne på ofret.
Man skal som oftest enten kende personens navn, eller have en personlig genstand fra denne, for at en forbandelse virker ordentligt. Forbandelser virker som regel indtil de bliver fjernet. Også hvis personen skulle dø, ville forbandelsen stadig være på ofret, hvis denne på mirakuløs vis bliver bragt tilbage til livet. Det tager mindst 10 minutter at kaste en forbandelse, og heksen må ikke blive afbrudt.
Sabbatter:
(under udvikling)
Pentagram
Pentagrammet, også kendt som femstjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Pentagrammet står for “åbning”, og bruges derfor til at åbne portaler mellem planerne, eksempelvis under påkaldelse af guddommelige kræfter, men det tilknyttes også især Tempisme. Nogle af de mest kendte eksempler herpå er de elviske og sortelviske portaler, der som regel består af en rund platform med et indgraveret pentagram og en søjlebue, der strækker sig over pentagrammet som en dørkarm.
Heksagram
Heksagrammet, også kendt som seksstjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Heksagrammet står for “beskyttelse”, og bruges derfor til at afbøde udefrakommende magiske effekter. Symbolet er sat sammen af symbolerne for de fire elementer, og det er måske grunden til, at heksagrammet følgelig værner om den elementale struktur, som væsenet eller objektet i dets midte består af.
Den sydlige tolkning af gudinden Tara tillægger hende desuden også heksagrammet som symbol, idet det som sagt indeholder samtlige af de fire elementer.
Oktagram
Oktagrammet, også kendt som ottestjernen, har af ukendte årsager en særlig magisk kraft, som kan udnyttes i blandt andet ritualer. Oktagrammet står for “forsegling”, og bruges derfor til at forsegle magiske effekter, tilstedeværelser og deslige. Et af de mest kendte eksempler herpå er ursegl, hvor kombinationen af en elementkrystal og et oktagram er i stand til at binde en elementarånd til en genstand i ubestemt tid.
Heksenes forbandelser
Heksenes forbandelser foregår ved, at heksen sender sit skyggevæsen ud for at lægge forbandelsen på personen. Dette gør skyggevæsnet ved at efterlade en lille del af sig selv i ofret, og når heksen ønsker at ophæve forbandelsen, kalder de simpelthen skyggevæsnet hjem fra deres offer. Jo mægtigere en heks bliver, desto flere “dele” kan han tåle at dele sit skyggevæsen op i, det vil sige jo flere forbandelser kan han have aktive af gangen.
Besværgelser Disse kan udtales af heksen på stedet og kræver ikke forberedelse. Dog er specielle remser og ingredienser tilknyttet mange af dem. Ved ordet "skyggen" udtales den pågældende skygges navn i stedet. Alle riter skal siges højt, og ingrediensen skal vises frem. Nogle hekse er blevet så øvede i at kaste besværgelser, at de ikke behøver at udtale riter, men blot navnet på besværgelsen, det såkaldte kraftord.
Urtekundskab Mange hekse har stor kundskab i sejdbryg, eller urtekundskab, som det også kaldes. Det er oftest for at styrke de ritualer de laver. Det er især også derfor, mange kloge koner bliver beskyldt for hekseri af offentligheden. Dog er disse kvinders måde at brygge drikke på en helt anden end den måde hekse gør det på.
Heksedrikke
Det er ligeledes muligt for heksene at brygge drikke. Det har dog ikke noget videre med skyggevæsnet at gøre, bortset fra at det er skyggevæsnerne der kan lære heksene at brygge, hvis heksen ikke har en mester til at oplære sig.
Skygger
Hvad er en skygge? En skygge er et dæmonisk væsen, der er skabt af dæmonen Zharat’ziel. Det er disse væsner hekse trækker deres kræfter fra. Skygger kan kun træde ind på det materielle plan igennem skyggeforpagterne (hekse), der lader sig besætte frivilligt og derigennem tildeles stor magisk styrke. Skygger er onde væsner, som lever af at dræne livskraft fra alt levende omkring sig.
Hvis den pågældende skygge er stærk nok, kan den materialisere sig på det materielle plan. I dette stadie viser skyggen kun det, den gerne vil have at folk ser. Kommer man i strid med en skygge, er det vigtigt altid at holde hovedet koldt og holde frygten inde, da det ellers kun vil øge skyggens styrke. Det er dog stort set aldrig sket, at en skygge i sin reneste form har kunnet betræde Nirahams jord uden en vært.
Hvordan ved man så, at man har med en skygge at gøre? Det første ville være at analysere, hvordan skabningen ser ud: En skygge er lavet af rent mørke. Som regel holder skygger sig i en slags tågeform, men det er usikkert, om den umiddelbart kan antage andre stadier eller former ved egen kraft.
Skyggens øjne er som regel godt gemt, men ser man en skygges øjne vil de højst sandsynligt være gule eller hvide. En skygge vil som regel, hvis den vil i kontakt med dig, tale det sprog du kender bedst. Nogle legender går på, at skyggers fødesprog minder om en slanges væsen, med et sært tvist af fyldig og læspende intonation. Hører du noget, der minder om denne beskrivelse, er der stor sandsynlighed for, at du har med en skyggedæmon at gøre. Skyggedæmoner optræder dog for det meste om natten, hvor mørkets kræfter et stærkest. Så vil du fange en skygge, er det en god ide at være beredt og vågen.
En skygge er, som navnet antyder, flygtig, og snedig som en slange. Hvis den ikke vil slå dig ihjel på stedet, vil den som regel forsøg, at indgå aftaler med dig, for dermed at kunne blive på vores plan og skabe ødelæggelse og skræk. Her følger kun et råd: Indgå ikke aftaler med skyggedæmoner, på nogen måde! For det første, strider det imod ethvert princip en god heksejæger bør have, og for det andet vil aftalen med sikkerhed være mere til skyggens fordel end din.
Hvordan man fanger en fri skygge
Dette afsnit er et særdeles vanskeligt sted at behandle, da man sjældent har set en skygge materialisere sig ved egen kraft til en reel trussel på Niraham. Det første råd lyder her: Hold altid, uanset hvad, hovedet koldt og luk frygten ude. Den har intet godt at gøre mod mørket.
Dernæst: Jern og salt menes at have en svidende effekt på skygger, så hold det ved hånden. Jeg har blandt andet hørt, at hvis man laver en cirkel af jernspåner og salt, vil det virke som et fængsel for skyggen, hvorfra den ikke vil kunne undslippe medmindre cirklen bliver brudt.
Metoden minder meget om fremgangsmåden i forhold til hekse. Dog vil det være svært at binde en skygge, da den vil flyve lige igennem din sølvkæde eller et hold i jorden. Bønner og hellige remedier vil dog muligvis have en effekt. Remedier som vievand og hellig magi burde kunne medvirke til at sende skyggen tilbage til skyggeplanet, eller helt udslette den.
Når det kommer til troldmænd, så vær på vagt: Deres magi er magtfuldt og vil med sikkerhed altid være en hjælp imod skygger og andet, som mørket er herre over. Men værn dig med både respekt, og mistillid: Troldmænds sind har vist sig følsomt og til tider fristende for skygger at tage bolig i. Der findes fortællinger om troldmænd, hvis magtbegær var så stort, at de uden videre indgik skyggepagter for at få mere styrke. Troldmænd tilstræber magt, lige meget hvor hæderlige og gode de end måtte fremstå. Det gør dem ikke nødvendigvis onde eller mistænkt for heksepraksis, men det gør dem potentielt farlige og til skrøbelig ofre for mørkets fristelser. De bedste hekse er nu engang dem som har den fornødne respekt for magien og dens indbyggede risici.
Til sidst er blot at nævne, at hvis du kommer i kamp med en skygge, skal du ikke være alene. Hvis en skygge er så stærk, at den kan materialisere sig på Niraham, søg da hjælp fra duelige folk.
Skyggerifter En rift er en sprække i barriererne mellem planerne, og en skyggerift er således en portal til skyggeplanet. Det er her skyggedæmoner holder til. En skyggerift er en mørk, sort portal som vokser, jo mere negativ energi som er til stede i området. En skyggerift vil, som regel, være skabt af hekse, troldmænd eller andre personer som praktiserer magi. Præster af de mørke guder kan også tænkes at medvirke til at lave skyggerifter.
En skyggerift vil først ses som en decideret "rift" altså en form for sår i luften. Jo mere negativ energi riften bliver tilført, des større vil den blive. Den vil samtidig åbne sig mere. At lukke en skyggerift kræver stor magisk indsigt og et hav af forskellige magiudøvere: Troldmænd, præster og lignende.
Metoderne til at gribe en skyggerift an er mystiske og mangfoldige. Derfor er mit råd til dig, at hvis du kommer i kontakt med en skyggerift, så søg hjælp hos de lærte. Jeg vil dog knytte en kommentar: Skyggerifter er skabt af negativ energi. Det er et ritual, som sandsynligvis er udført af en menighed, cirkel eller rede. Derfor vil mit bud være, at skabe et ritual, hvor formålet er at neutralisere den negative energi med positiv energi. Dermed vil riften ikke havde noget af trække sin kraft fra, hvilket forhåbentlig vil få den til at gå i opløsning.
Jeg håber at denne videnssamling, vil gøre dig gavn i kampen mod mørket. Den viden, der ligger i denne bog, har i hvert fald hjulpet mig på min færd. Hold den tæt til dig, da viden som denne aldrig er en god idé at dele med de forkerte personer. Husk de grundlæggende principper en heksejæger lever under: Brug din sunde fornuft, viden og erfaring er grundstenen, styrk dit sind og lad ikke frygten råde, hav hjertet med i dine handlinger, kæmp for lyset og sidst men ikke mindst: Beskyt Niraham imod mørket. Du har styrken!
- Mattheus Hauk
(Offgame: Dette materiale er skabt med inspiration fra Josef Delaneys bogserie: Wardsten serien.)